Redigerettirs 12. maj 2015
Jeg må forholde mig meget enig med Geddar her. Det handler ikke om, hvor stort navnet på den spiller, vi henter, er; det handler snarere om, hvorvidt den pågældende spiller passer ind i Rodgers projekt og filosofi. Vi kan forhåbentlig alle blive enige om, at Balotelli hverken stod øverst på ønskelisten eller tilnærmelsesvist kan siges at passe ind. Balotelli er en spiller, som tilhører kategorien ”2. hylde”. Han er ikke verdensklasse, men han hører til lige under. Før han kom til Liverpool, havde han scoret 20 mål for City i omkring 50 kampe og 26 mål for Milan i 46 kampe. Han er dermed en ganske habil målscorer. Problembet er bare, at han ikke passer ind. Måske kunne det have fungeret bedre, hvis han havde fået noget mere spilletid med en mere bevægelig Sturridge. I forhold til den måde, hvorpå Liverpool spiller, er Balotelli for stationær og langsom i opspillet til at spille alene på toppen. Endvidere er hans ikkeeksisterende arbejdsindsats en hæmsko for Rodgers´ filosofi.
Liverpool mangler stadig en angriber, som kan afløse Suarez og den måde, som han spillede på. Dermed ser jeg det som bydende nødvendigt, at Liverpool konsekvent søger en spiller med nogle af de samme kvaliteter, om end det er umuligt at finde en på samme niveau. Der skal i min optik fokuseres på en bevægelig, driblestærk, arbejdsom, et-to spillende, teknisk stærk individualist. Det er selvfølgelig nødvendigt, at denne samtidig kan score mål. Hvem kunne være et godt bud på et nyt indkøb? Han skal være ung, have udviklingspotentiale (FSGs indkøbspolitik) og minde om Suarez. Hmm, det er svært at se en afløser med bare lidt kvalitet, som er realistisk for Liverpool. Med Liverpool uden for CHL bliver det svært at tiltrække de mest interessante spillere. Ings er et godt bud, men han har langt fra det samme niveau.
Samtidig Sturridge er også meget skadet, men man håbe, at en spiller som Origi kan supplere, når det er nødvendigt.