Det er også meget at forvente, at en 20-årig bærer holdet igennem den spillemæssige modgang, der har præget sæsonen. Selvfølgelig har vi alle forventet noget mere, og det har spillerne jo også selv, jvf. Lallanas seneste udtalelser her på bold.dk.
Der har manglet kontinuitet og mål. Forsvaret har jo egentlig forbedret sig ift. sidste sæson, rent statistisk, men den til tider naive tilgang (vi er jo nemmere at læse end en pixi-bog) og en svag offensiv gør det til en skuffende sæson.
Rodgers har ikke formået at finde de manglende mål. Balo har været et kæmpe sats, og spillestilen har ikke været lagt an til en boksangriber som f.eks. Lambert og til dels Balo og Borini, angribere der ikke kan skabe chancerne selv på samme måde som vi har været vant til med Suarez og Sturridge.
Der har måske også for længe været en tro på, at Sterling og Coutinho kunne fortsætte, hvor Suarez og Sturridge slap, men det kan man som sagt ikke forvente af et par 20-årige knejte (ikke at Sterling ikke kunne have spillet bedre, men man må forvente down-perioder me så unge gutter).
Og så skal vi ikke glemme, at siden nytår har vi høstet pænt, dog ikke nok til den forjættede 4. plads, men det har været acceptabelt niveau og kontinuerligt højt indtil United-kampen.