Jeg er lidt ked af at se Rodgers i gabestokken rundt omkring på nettet. Han bliver kaldt en klovn osv. Det fortjener han så langt fra. Målt på økonomi og spillermateriale har han gjort det mere end fint. Hans spillerindkøb har dog næppe været til bestået.
Og så virker det, som om han fuldstændig har tabt spillerne. En sådan sæsonafslutning er bare ikke i orden. Vi nærmest forærede konkurrencen om CL-pladserne væk for ikke at tale om femtepladsen.
Godt Gerrard fik scoret. Det gav en smule, men mest skræmmende er, at han måske stadig er blandt vores bedste midtbanespillere, hvorfor hans afgang er en svækkelse af holdet. Så kan nye komme til, plejer man jo at sige, men det kræver, at de er der. Can kan forhåbentlig tage over. Mest af alt mangler vi jo en målscorer.
Ærgerligt med endnu en oprydningssommer. Dem har vi haft lidt for mange af. Well. Hvem skal ud?
Gerrard, Johnson, Borini, Enrique, Toure og måske Sterling?.
Så har vi sommerens indkøb: Markovic og Can vil jeg beholde for fremtiden.
Lallana, Moreno, Lovren og Lambert er gode nok, men ikke særligt gode. Dem kan vi godt skyde afsted for den rette pris. Balotelli og Manquello skal ud.
Så har vi på-vippen spillere som Mignolet, Joe Allen og Lucas.
Stammen må være Hendo, Coutinho, Skrtl, Sahko og Sturridge (Can). Vi mangler en forsvarsspiller, såfremt Can rykkes op på midten. Og i hvert fald fire spillere, som kan gå direkte ind i start-11. Spørgsmålet er, om Rodgers er i stand til at hente dem?
-