Snak

Mere indhold efter annoncen
Nå drenge, så står vi her igen, efter en skuffende sæson.

Hvad fanden skal der ske? Har Rodgers tabt omklædningsrummet eller hvad tror i? Hvis det er tilfældet er der ikke så meget at gøre, men jeg synes det er svært at vurdere. Jeg er træt af at høre ham fortælle hvor fremragende gutterne har gjort det, når det er tydeligt at spillet ikke har været godt. Omvendt synes jeg han har gjort fine ting, købt interessante spillere (bevares nogen bedre end andre, men Liverpool har det svært på transfermarkedet), og generelt har været pragmatisk i forhold til at ændre taktikken når plan A ikke fungerer.

Jeg er dog træt af den trransferkomité - det virker simpelthen som om tingene tager for lang tid, når hele gruppen skal samles hver gang der skal træffes en beslutning, eller et bud skal hæves. Rodgers sagde i sin tid nej til at have en sportsdirektør over sig, og alternativet er så blevet denne her komité. Jeg håber virkelig man sætter sig ned og tænker strategien igennem, for holdet har brug for en god sommer på markedet.

Alternativt bliver Rodgers fyret, og hvem skal vi så håbe på? Klopp er naturligvis den våde drøm, men det tør jeg ikke engang håbe på, for så bliver man som regel bare skuffet. Han ville være perfekt, både som motivator, men også som mentor for de adskillige unge spillere vi har rendende. Det vigtigste for mig er, at vi får en træner der ikke skal til at starte forfra igen igen. Jeg er træt af, at se en ny manager komme ind der har behov for at købe et halvt hold for at implementere en ny filosofi, med deraf følgende udskiftninger på holdet, som vi har haft aaaaalt for mange af de sidste mange år.

Det bliver en spændende sommer, men jeg må indrømme at jeg ikke er specielt fortrøstningsfuld. Vi mangler rigtig meget for at kunne spille med hvor det er sjovt...
Hvis man er interesseret så har Atlas skrevet en - i mine øjne - ret saglig og nuanceret artikel om Gerrard og hans styrker og svagheder. Der står sikkert ikke noget I ikke ved, men den er velskrevet, og well.. den eksisterer.

http://atlasmag.dk/node/1195

Manchester United siden Schmeichel det sagde hun også i går
Ordene er Sir Alex Fergusons. Den mest vindende træner for en af de mest vindende engelske klubber, rivalerne fra Manchester United. Han forlod trænerposten forrige år efter imponerende 17 år i det varme sæde. Ferguson var og er stadig en institution.


Men den er faktuel forkert.
"Ronaldo putting his career on the line for his country while Messi retires after missing a penalty."
@dshoig

Gerrard får med grovfilen må man sige, men mange af tingene der står der, er da ikke helt ved siden af. Gerrard var god, men ikke god, og at han efterhånden ophøjes til at være Liverpools største spiller nogensinde, er en hån mod Dalglish og flere af de andre vindere fra fortiden.
Jeg ser også en spiller som Dalglish som en større spiller end Gerrard, men som jeg har nævnt tidligere så er det lidt ærgerligt at den slags kun skal måles på titler. Gerrard har gennem en periode på 15 år ofte båret holdet frem stort set alene, og hovedårsagen til at det f.eks. aldrig blev til et engelsk mesterskab er primært, at klubben ikke havde nok andre spillere af samme høje klasse. Det kan man ikke laste Gerrard for.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
moderator
Det ser ikke ud til at Stoke-kampen hænger i spillerne særlig længe:

http://www.liverpoolecho…olo-9337375
Maradona was good, When he was off his meds // Messi was alright, 'Til the Tuesday night, He had to play the Reds. // // Oh Mac Allister, Oh Mac Allister // He's the best there's been, from the Argentine, Oh Mac Allister
Nej, de virkede da fuldstændig ligeglade på banen og er det vel også efterfølgende. Posen blev rystet i sommer. Man skal ikke ryste en pose, der er blevet nummer to i Premier League. Børnefejl.

Jeg ved ikke, om jeg bryder mig om nedenstående artikel, da den går ensidigt efter manden, men faktaboksen om indkøbene er evigt aktuel.

http://footy.dk/2015/05/…havde-sagt/
-
Ancelotti ville jeg ikke sige nej til.

http://www.lfconline.com…index.shtml
-
Jeg vil gerne se det, før jeg tror det. Men helt enig, hvis BR skal væk skal det være for en med et navn og noget erfaring. Hvis det er muligt er det et scoop.
Ja, giver heller ikke meget for Ancelotti-rygtet, men alt kan ske som bekendt. Kommer der en ny træner, skal der ligeledes en investering til i truppen, og det er måske mere her spørgsmålet ligger.

Mht. Rodgers er det selvfølgelig skuffende at slutte sæsonen, som vi gjorde. Holdet har store mangler ift. spillestil og balance, i min optik vel at mærke.

Hvis Rodgers har mistet omklædningsrummet, er det ingen vej udenom, men bortset fra det udvikler holdet sig stadig. Det er en lille fremgang defensivt, der desværre ikke opvejer den offensive tilbagegang, men igen så er mange af spillerne unge og urutinerede, så med skaderne og de nye der skulle spilles ind in mente, kan den skuffende sæson forsvares. Der er lang vej til toppen af Premier League, især når der ikke står en sheik eller oligark og vifter med tegnebogen. Omvendt bør der kigges på indkøb og balance, for det er rimeligt at forvente mere med de investeringer, der er gjort.

Det er bemærkelsesværdigt at så få i forsvaret er gode på bolden inkl. målmanden, når man gerne vil op og lægge højt pres. Can er den eneste med et højt nok teknisk niveau til den spillestil, og han er midtbanespiller.

Det bliver spændende at se, om der bliver købt til at frigøre Can til midtbanen, og om vi kan få en god back ind. To teknisk-funderede forsvarspillere vil gøre underværker for balancen.

Med Can på midtbanen er manglen på en balancespiller ikke så udtalt, men der bør købes en profil ind, helst en med internationalt snit og gerne Prl-erfaring.

I angrebet mangler der jo en målscorer, den er vist rundet et par gange.. Personligt så jeg gerne Benteke. Han er givetvis en lidt anden type end Sturridge og Suarez, men han kan præstere på egen hånd og giver en fysisk dimension udover at være bevægelig. Ings kender jeg ikke godt nok til at vurdere, men har en idé om, at han spiller den hængende angriber, hvor vi er forholdvist godt repræsenteret.

Det jeg kan glædes over, er vores unge talenter. Coutinho har efterladt et stærkt aftryk den her sæson, Ibe har slået sit navn fast, en Flanagan kan man håbe kommer i gang igen, det samme med Sterling hvis ikke han smutter, og så er der flere, der venter i kulissen. Rodgers har vist sig god til at få det optimale ud af de her unge og tror på dem og giver dem chancen. Det er måske den primære grund til at beholde ham, udover at han kan levere seværdig og underholdende fodbold - lad os ikke glemme det flotte streak før United-kampen.

Spændende hvad der kommer til at ske.

Annonce