Redigerettors 23. jul 2015
1. Ja, men så er stopper fællestrækkene vel også. I Swansea stod han uden egentlige angribere og få alternativer. Man var oprykker som havde brug for en arbejdsom type, da det var relativt få kampe, hvor man kunne forvente at dominere modstanderen. Man spillede da også pokkers dybt,med mange berøringer og Graham som en halsende hund, når man ikke var på bolden. Han var den første forsvarslinje. I Liverpool forventer man vel at være favorit og i kontrol ganske ofte?
Swansea havde i 11/12-sæsonen en boldbesiddelse på 58 %; det var det tredje mest boldbesiddende hold. Det er en højere boldbesiddelse end Liverpool har haft de sidste tre sæsoner. En anden ting er så, hvad man har gjort med den boldbesiddelse? Under Rodgers har Swansea højst sandsynligt spillet bolden rundt i forsvarskæden på en meget mere tålmodig facon, end hvad har været tilfældet i Liverpool.
2. Bestemt ikke. Graham har aldrig været goalgetter og ej heller decideret targetman. Han er en flakkende arbejdshest, som eksempelvis Fletcher hos Sunderland. Som spilstation er han ikke meget bevendt, du finder ham ofte uden for boksen, men stort set altid i bevægelse.
Jeg tænkte nu mere på nogle af deres andre kvaliteter. Det er sandt, at Graham er en arbejdshest. Det, jeg forholder mig til, er, at Graham ikke er en hurtig, driblestærk, kreativ, boldsikker og pasningsstærk angriber. Kritikken af Benteke er faldet på, at han ikke er en Suarez-erstatning. Min pointe var derfor, at når Rodgers kunne få Graham til at fungere i et possession-system, så kan han nok også få en klasseangriber som Benteke til at fungere.
3. Nej, han tilpassede ikke noget. Dobbie og Beattie havde en tilsvarende rolle tidligere, men var niveauer under Graham, som var topscorer i Championship for Watford.
Nej, det har du selvfølgelig ret i. Rodgers ændrede ikke noget i Swansea. Han ændrede derimod noget i Liverpool. Liverpool har i de sidste sæsoner haft en stigende tendens til at spille igennem midten og dermed undgå indlæg. Derfor er der ikke noget, som taler imod, at han ikke skulle have lyst til at gå tilbage til hans tidligere måde at spille på. Swansea havde i 2011/12-sæsonen 1,9 lange nøglepasninger pr. kamp samt 0,2 assists fra indlæg pr. kamp. I sidste sæson havde Aston Villa 1,7 lange nøglepasninger pr. kamp samt 0,2 assists fra indlæg pr. kamp. I Benteke bedste sæson i Aston Villa, 2012/13, havde holdet 2,2 lange nøglepasninger pr. kamp, men havde stadigvæk 0,2 assists fra indlæg pr. kamp (fra WhoScored).
Mens Rodgers var manager i Swansea havde de altså samme antal assists fra indlæg pr. kamp som Aston Villa havde i Bentekes bedste samt sidste sæson. Samtidig havde Swansea flere lange nøglepasninger under Rodgers end Aston Villa havde sidste sæson.
Du har måske ret i, at Ings ligner Graham på nogle punkter, måske de vigtigste. De er begge arbejdsheste. Ings er dog mere en Suarez-light end han er en Graham-deluxe.