@ Andib
Hovedstødssituationen var selvfølgelig skidt, men der hvor han river Walters omkuld, brager Walters ind i Gomez, da han gør klar til at heade, og efterfølgende har Walters også armen om Gomez, hvilket giver ham en klar fordel i forhold til at runde Gomez. Gomez´ riven i trøjen er bare den tydeligste forseelse i situationen, og derfor bliver den dømt. Og ja, opbakningen kunne også have været bedre.
Ang. opstillingen så mener normalt velinformerede journalister at vide, at Gomez skulle have været på udlån. En god sæsonoptakt senere og han har slået Moreno af venstreback til en svær sæsonpremiere. Jeg troede, at Sakho havde spillet sig ind som et klart førstevalg i sidste sæson, men Lovren har åbenbart fået fornyet tillid. De fleste trænere vil helst undgå de store udskiftninger i det centrale forsvar, så det er igen op til Lovren at spille sig af. Præcis som i begyndelsen af sidste sæson. Det er selvfølgelig lidt sværere at vide, hvordan Lallana står i forhold til de direkte konkurrenter, da der normalt ændres mere på de offensive pladser. Men Lallana blev foretrukket frem for spillere som Firmino og Markovic, og jeg troede faktisk, at Rodgers ville have stillet med færre offensive spillere for at få en ekstra central midtbanespiller ind, og Lallana blev da også ofret, da Can blev skiftet ind, hvorfor det er nærliggende at tro, at en del af de taktiske overvejelser også havde til formål at finde plads til Lallana.
Ovenstående skal ikke forstås som en kritik. Jeg tror, der findes gode grunde til at vælge alle tre spillere, men især for Lovren og Lallana er det tvingende nødvendigt, at de snart griber chancen. Retfærdigvis gjorde Lovren det også hæderligt alt i alt, og jeg synes som sagt, at Gomez´ eneste problem var en lidt for naiv tilgang, hvilket forhåbentlig skyldes manglende erfaring.
@ Tjasper
Moreno skal nok få kampe om ikke andet, så fordi en 18-årig spiller sjældent holder et højt niveau over en hel sæson. Og ja, Moreno er bedre end Gomez rent offensivt, men man kan også vende den med de offensive backs om. En solid defensiv back kan give spilleren foran større frihed i offensiven. Der er en klarere arbejdsfordeling i det tilfælde, og Rodgers kan også ønske at operere med et decideret skævt forsvar, hvor en mere defensiv venstreback giver plads til en mere offensiv højreside. Eksempelvis var Milner ind imellem nede og modtage bolden på højrebackpladsen, fordi Clyne havde positioneret sig utrolig langt fremme. Jeg lagde ikke mærke til det samme spilmønster i venstreside.
Jeg skal ikke udelukke, at det har taget hårdt på Sakho at blive far, men i topfodbold er det meget normalt, at den slags ikke påvirker karrieren synderligt. Hvis Sakho havde været første mand på holdkortet, er jeg overbevist om, at han havde rejst med truppen. Men det er noget lidt andet at bede en spillere, der lige er blevet far, om at tage turen til Britannia for at sidde på bænken.
Nu er gårsdagens startopstilling ikke det eneste bevis eller det afgørende bevis. De velinformerede journalister har trods alt jævnligt i sommeren og foråret skrevet om komiteen og Rodgers, og hvordan Rodgers har fået mere at skulle have sagt.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"