Det eneste, der gør Klopp realistisk, er udtalelserne om, at han gerne vil til en mindre klub.
Er det ikke også netop derfor vi skal gå all-in på Klopp, skulle tilliden til Rodgers slippe op over de kommende måneder?
Udfra de udtagelser der er kommet Klopp-lejren lyder det da ikke specielt urealistisk. Det lyder nærmest som om at de ha været ude at bejle direkte til Liverpool med nogle af de udtagelser, hvis der da ikke er pyntet på dem fra journalisters side.
Det er da kun hvis Bayern melder sig på banen, at han bliver mere urealistisk.
Hvorfor er Can den dybtliggende spilfordeler? Han er slet slet ikke klar til den opgave.
Hvad menes der med det? Er det fordi han tager initiativ at du tænker at han agerer dybtliggende spilfordeler fra treback-kæden eller er det det sidste kvarter vi snakker om? Det er vel fair nok at Rodgers satser lidt, for at jagte 2-1 scoringen, og det er nu ikke fordi jeg tror at alternativet i Lucas ville have været meget bedre, selvom jeg er enig i at Emre Can tager nogle lidt umodne beslutninger indimellem. Jeg er bare heller ikke specielt imponeret over Lucas evner til at binde spillet sammen, han bruger for ofte alt for lang tid på bolden i stedet for at slippe den hurtigt videre. Det kan selvfølgelig hænge sammen med spilmulighederne, men generelt er hans boldomgang alt for langsom, så i den henseende glæder jeg mig faktisk lidt til at vi får fan-favoritten Joe Allen til rådighed igen. Noget af det han er bedst til, er at holde spillet flydende fra denne lidt dybere position og det har vi jo især brug for når modstanderen stiller sig ned. Det er sgu lidt ærgerligt med de glasben han også render rundt med, han får aldrig rigtig lov til at få længere periode til at bide sig fast.
@Sword
Jeg forstår bare ikke, at vi ikke kan dominere et oprykkerhold på hjemmebane.
Hvad vil det sige at dominere et andet hold? Vi har 60% boldbesiddelse, og nok chancer til at vinde med et par mål eller tre. Det store problem i dag, var at vi ikke kunne score på vores chancer og det er selvfølgelig ikke godt nok. Dermed heller ikke sagt at vores spil var sprudlende, for det var det på ingen måder, men vi tilspiller os alligevel en hel del store og halvstore chancer, der kunne have udløst en halvstor sejr, havde vi koldblodigheden.
Jeg har svært ved at forstå at det lader til at være få der tager med i deres betragtning, hvilken forfatning vi befinder os i efter sidste sæsons skuffelse og efter en meget svingende start på sæsonen foranlediget af en manager der tilsyneladende ikke helt har vist hvordan han ville gribe det hele an. Han har i hvert fald fundet ud af plan a, om at opbygge en solid defensiv ikke helt har givet pote, hvorfor han formentlig (endelig) har indset at vi igen må forsøge at finde tilbage til den offensive identitet, der skal kendetegne Liverpool og som han nok havde håbet på, han kunne vente med at bygge på til lidt senere inde i sæsonen. Han har jo så også haft udsigt til en del svære udekampe her i starten af sæsonen, hvorfor man måske godt kan sætte sig ind i at han har ville prøve at starte sæsonen ud med et lidt defensivt fokus, for at se om det kunne kaste nogle snævre sejre af sig og få opbygget et lidt mere solidt fundament.
Vi har mistet klublegenden Gerrard, som selvom han ikke havde nogen stor sidste sæson, alligevel må have haft en vis betydning for truppen. Derudover har vi mistet en af vores bedste spillere over de sidste sæsoner, Sterling.
Vi har købt en hel del nye spillere som alle skal integreres, hvilket specielt må have været svært for flere af de offensive kræfter, der har været spillet ude af position og i forskellige roller i forskellige systemer.
Du kommer jo så også selv med nogle fine bud hvad der har været galt. Og det opsummerer vel egentlig meget godt nogle af de pointer jeg selv har forsøgt at få i spil:
"Måske fordi der bliver rykket for meget rundt, at ingen kender deres plads på holdet endnu, hvem der er købt og solgt, ingen kender hierarkiet og yndlingstaktikken."
Alt det falder selvfølgelig hovedsageligt tilbage på Rodgers, og derfor forstår jeg godt folk er frustreret over ham. Det jeg ikke forstår er dog at man med sæsonstarten in mente og Rodgers der for første gang i sæsonen forsøger sig med en lidt mere offensiv tilgang, med spillere der derfor endnu ikke kender deres roller, tror at vi kører Norwich ned under græstæppet.
Hvordan synes I ivrigt at Chelsea, Man Utd, Tottenham og Arsenal har lykkedes med at ´dominere´ holdene uden for top-6 her i starten?