"Ingen spiller i Premier League skabte flere chancer end Alberto Moreno (6) i denne weekend."
Trods alt opløftende at Moreno endelig er tilbage i startopstillingen og straks viste sig at være en stor gevinst.
Assisten til Ings scoring var også fremragende.
Det kan godt være, at vi havde 60 procent boldbesiddelse, men for eksempel Coutinhos kontrachance var mere eller mindre tilfældig, og alt i alt synes jeg 1-1 var et fair resultat.
Hvornår er noget tilfældigt? Det er vel svært at have en nøjagtig plan for kontrachancer, selvom man måske kan have et ønske om hvem der skal modtage bolden og sætte kontranchen op og hvem der skal tage løbene og være afsluttere, men det er jo ikke altid det kommer til at gå sådan. Jeg vil dog være enig i at det, i tilfældet med Coutinho, i høj grad var et udtryk for dårligt forsvarsspil, der gjorde at han fik så stor en chance. Sturridge havde også en kæmpe chance i første halvleg, som kom af en bolderobring højt i banen af Lucas. I topform havde han scoret på den i 9/10 gange. Derudover havde Ings en kæmpe chance i slutningen af kampen. Det er 3 kæmpe chancer der burde have givet mål foruden scoringen.
Ser man på skudstatistikken var vi også overlegne, og jeg synes vi havde mange tilløb til gode og store chancer, der desværre blev formøblet lige før det blev rigtigt farligt.
I slutfasen, hvor vi skulle jagte, blev det desværre også lidt for febrilsk, så vi ikke rigtig formåede at få lagt et ordentligt pres.
Norwich havde én kæmpe chance som Mignolet napper, og så fik de scoringen, efter Mignolets famlende målmandsspil.
Havde vi vundet 4-1 synes jeg det havde givet et mere retmæssigt billede af hvordan kampen var forløbet, og dermed synes jeg også vi er ret "uheldige" med ikke at vinde kampen i det mindste.
eg mener snarere end dominans, at vi burde kunne køre en stabil sejr hjem, vise at der ikke er noget at komme efter på Anfield, men man be´r måske selv om 1-1 - for nu alligevel at fortsætte med de dominerende ord - med kyllingetaktisk tre midterforsvarere fra start, som indtil nu blot er brugt som overlevelsestaktik, og som jeg endnu ikke tillægger, at vi er tilbage ved den offensive tilgang til trods for - endelig - de to angribere.
Den med at 3-4-3 automatisk er en defensiv tilgang, den køber jeg heller ikke helt. Så længe vi har nogle boldspillende forsvarspillere på banen, i går i form af Emre Can og Sakho, så synes jeg ikke man kan sige at det er meget mere defensivt end fx. 4-4-2. Man må også huske på at selvom vores wingbacks også har defensive forpligtelser, så har de alligevel noget mere frihed til at gå med frem og også være en mere aktiv del af presspillet højere i banen. Med en trebackkæde, vil jeg også mene at begge centrale midtbane spillere har mulighed for at skyde med frem i banen og tage løb i længderetningen. Nu var det så Lucas der spillede i går og det ligger jo ikke så meget til ham.
Det kræver så også en klar rollefordeling i 3-backkæden, hvor Skrtel måske skal være den der angriber rummet foran kæden, hvis bolden bliver mistet og modstanderen har en spiller til at ligge og søge det rum.
Med de spillere vi har til rådighed, tror jeg godt det kan være en opstilling der kan komme til blomstre rent offensivt ud i fremtiden. Men det er selvfølgelig ikke så overraskende at spillerne lige skal finde ind i deres roller etc.