Jeg er helt enig i, at det vi i høj grad savner i denne sæson hidtil, og sådan set også det meste af sidste sæson, er det hidsige pres der skal starte helt fremme i første geled.
Bevares, vi har ikke Suarez længere, der om nogen var en mester til at stresse diverse forsvar, men vi har altså stadigvæk et hold der bør kunne finde ud af at etablere et genpres. Det må være et spørgsmål om taktik og så hvorvidt der arbejdes med det på træningsbanen, men det er virkelig et aspekt i vores spil der slet ikke er på et højt nok niveau, og slet ikke på Anfield, hvor vi tidligere har været et ubehageligt møde for stort set alle hold i ligaen. Vi skal være langt mere aggressive, og det skal starte langt længere fremme på banen imo.
Og jeg forstår egentlig ikke hvorfor det forholder sig sådan, for vi har sgu spillerne til det. Hvis man ser bort fra Benteke, der af naturlige årsager ikke er den fødte bølgebryder, så har vi Lallana der er yderst intelligent og disciplineret i forhold til det defensive, Firmino, Ings, Sturridge, Milner og Henderson der alle er ekstremt løbevillige og agressive i spillestil, samt Sakho og Skrtl længere tilbage der vinder langt de fleste dueller når modstanderen sparker langt. Jeg synes bestemt vi har materialet til at møde modstanderen højt, men det fungerer enten ikke, og ellers prioriteres det ikke. Hvilket jeg synes er en kæmpe fejl, for det er sgu bare nemmere at score når man ikke skal starte alle angreb fra eget felt. Kampen imod Norwich viste også, at vi som regel er farligst når modstanderen taber bolden på egen banehalvdel.