Det er ikke rigtig til at finde hoved og hale i, hvad Klopp har sagt om at holde pause. Han har sagt lidt af hvert, så det er let nok at finde et citat, som støtter op om det, man nu tror, der sker. Men man kan så også sagtens finde et citat, der ikke støtter op om det. Og så er der alle artiklerne, som mener at vide, at Klopp nu har ændret mening.
Klopp sagde, da han bekendtgjorde, at han stoppede, at han ikke havde planer om et sabbatår, og at han ikke havde brug for en pause.
Senere kom der en pressemeddelelse om, at en pause måske var en god ide.
Så udtalte han sig om Premier League, og at han så på klubber uden for topfire. Og at han var meget afslappet, fordi han vidste, at han snart ville træne en ny klub, men at han også nød at have fri i øjeblikket.
Så det er sådan set op til én selv, hvad man tror på. Har Klopp udelukkende nævnt det med pause, fordi der ikke var et ledigt job i den rette PL-klub, eller ændrede han mening om behovet for pause, da sæsonen var færdig? Og kan man stole på de avisskriverier, der mener at vide, at Klopp uanset hvad han har sagt, har holdt øje med LFC? Det er jo alt lige fra tysk presse til de seriøse og tabloide engelske aviser, der har påstået, at Klopp ikke som sådan var interesseret i at holde et sabbatår, hvis det rette tilbud dukkede op.
Nu er alle skriverierne dukket op igen. Jeg fulgte ikke rygterne om en ny træner særligt intenst i sommer, da det hurtigt stod klart, at Rodgers fortsatte. For mig at se er det dog ret tydeligt, at Klopp nærmest har brugt pressen til at bejle til LFC-jobbet uden selvfølgelig at gå ned på hverken det ene eller begge knæ eller lægge sig fladt ned. Klopp har selvfølgelig nogle krav til en ny arbejdsplads, så selvom han måske er interesseret i LFC-jobbet nu her, så er det nok ikke sådan, at han er villig til at indordne sig hvad som helst for at få jobbet, og han håber nok også, at han vil være FSG´s førsteval, og det er ligesom nogle signaler, der også skal med i den form for kommunikation, og det er derfor, at citaterne kan virke lidt modsatrettede imø..
Jeg tror stadig, at FSG er en smule skeptisk i forhold til Klopp. Og selvom Klopp gerne vil arbejde under en sportsdirektør/komite (endnu et hint), så kan have andre krav til det sportslige setup, som FSG ikke er villige til at imødekomme.
Jeg er også selv lidt ambivalent i forhold til Klopp. Jeg synes han fylder utroligt meget - faktisk for meget. Hans entusiasme har ikke virket afsmittende på mig - den har mere været underholdende på samme måde, som Mourinhos ageren på sidelinjen ind imellem er et lille sidestykke. Men det skal selvfølgelig ikke være det afgørende argument for, om Klopp er den rette. I forhold til fodbolden i PL så passer den tyske stil nok ret godt ind, og i forhold til LFC´s spilletrup så skal der nok heller ikke en enorm tilvænning til. Spørgsmålet er dog, om Klopps ideer stadig er friske, eller om den sidste sæson i Dortmund var et udtryk for, at taktikken var ved at miste lidt af sin pondus. Og hvor lang tid vil det tage Klopp at bygge noget op i LFC? I Dortmund tog det jo relativt lang tid.
Men Klopp er selvfølgelig et langt mindre sats, end Rodgers var, og Martinez og Villas-Boas ville have været på trods af de tres PL-erfaring. Og Klopp er større brand end de tre. Selvom det på nogle punkter virker som hul i hovedet at påstå, så vil en ansættelse af Klopp faktisk signalere en form for fremgang under FSG. De har nu fået så meget styr på klubben og givet træneren så god opbakning, at de lidt større navne er begyndt at holde øje med LFC.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"