Redigerettirs 6. jun 2023
Nej tak til Mount herfra.
Han har haft en elendig sæson for Chelsea og så har han også været ret skadesplaget i denne sæson. Det er ved at være meget længe siden i fodboldmæssig forstand, at Mount har præsteret på et højt niveau gennem en længere periode, og han er slet ikke en verdensklassespiller. Han er heller ikke en spiller, der skal koste 60-70m pund med en løn på 200.000 pund om ugen, hvilket er vanvid for en spiller som ham der kun har et år tilbage af kontrakten.
Jeg er sikker på, at klubben kan bruge 70m pund på bedre spillere end Mason Mount og uden at træde nogen over tæerne vil jeg også mene at han er ret overvurderet, fordi han er englænder. Som Curtis Jones har spillet i den sidste del af sæsonen, så vil jeg måske heller bruge pengene på en anden midtbanespiller/forsvarsspiller og måske give Jones en ærlig chance for at slå igennem for alvor i den kommende sæson. Helt ærligt så er jeg ikke engang sikker på, at Mount i sin nuværende form ville kunne gøre det bedre end Jones, som Jones har spillet i den sidste del af sæsonen. Der er bestemt noget at bygge videre på for hans vedkommende.
Og jeg vil slutte af med at påstå at hvis Mason Mount havde været en tysk/fransk/spansk spiller, så havde han for det første ikke engang været på radaren i engelske storklubber som Liverpool og United, og så havde nok kun kostet en tredjedel af det han bliver rygtet for. Derfor kommer vi nok heller aldrig til at høre, at andre europæiske storklubber som Madrid, Barca, Bayern, PSG osv skulle være seriøst interesserede i en spiller som Mount fordi han netop ikke er god nok til det højeste niveau som Liverpool skal sigte efter. Han bliver rygtet til Liverpool/United, fordi han har et engelsk pas og så er han selvfølgelig en fin spiller men overhovedet ikke så god som nogen gør ham til.