Det er da bestemt muligt, jeg har haft indlæg, hvor jeg har undervurderet holdets reelle styrke.
Bare en anelse, hvorfor stikpillerne også indimellem synes en smule malplacerede. Men godt ord igen.
Jeg tror ikke jeg kan mindes du nogensinde, bare har haft noget der minder om noget der bare minder om lidt positivitet. Har du nogensinde været tilfreds med en spiller vi har hentet, måske jeg husker det bare ikke.
Jeg var over the fucking moon i 17/18, 18/19 og 19/20. Mest af alt fordi pilen kun pegede én vej, år efter år, måned efter måned - opad.
Den dér følelse med at gassen nu er gået totalt af ballonen efter så kort en periode på toppen er frygtelig. Jeg havde ikke afkrævet patent på mesterskabet i et årti frem alá Man Utd i 90’erne og 00’erne, men med tanke på hvor godt et hold (samt hvor stor en kapacitet på trænerbænken) vi havde i de sæsoner, så er én CHL og én PRL et noget undervældende udbytte. Og fordi man ikke var villig til at give én af de bedste trænere i verden den støtte, som han havde fortjent efter at man med hiv og sving endelig havde fået kæmpet sig tilbage på toppen, så blev det desværre også kun ved dét.
Igen, at man kun styrker holdet med Adrián og Tsimikas efter at have vundet mesterskabet siger jo det hele. Man ved nærmest ikke om man skal grine eller græde, og det høster vi så konsekvenserne af i dag. På daværende tidspunkt var man i en position ift. at fastholde momentum, som man måske ikke kommer i nærheden af de næste mange, mange år. Det valgte man så på uforklarlig vis ikke at gøre brug af, og det er imo. ufatteligt ærgerligt. Især fordi at det kommer til at kræve langt flere kræfter og langt større summer at få holdet tilbage i toppen igen, end hvad det havde krævet at fastholde det momentum, som man allerede havde brugt et halvt årti på at opbygge.
Bare en anelse, hvorfor stikpillerne også indimellem synes en smule malplacerede. Men godt ord igen.
Jeg tror ikke jeg kan mindes du nogensinde, bare har haft noget der minder om noget der bare minder om lidt positivitet. Har du nogensinde været tilfreds med en spiller vi har hentet, måske jeg husker det bare ikke.
Jeg var over the fucking moon i 17/18, 18/19 og 19/20. Mest af alt fordi pilen kun pegede én vej, år efter år, måned efter måned - opad.
Den dér følelse med at gassen nu er gået totalt af ballonen efter så kort en periode på toppen er frygtelig. Jeg havde ikke afkrævet patent på mesterskabet i et årti frem alá Man Utd i 90’erne og 00’erne, men med tanke på hvor godt et hold (samt hvor stor en kapacitet på trænerbænken) vi havde i de sæsoner, så er én CHL og én PRL et noget undervældende udbytte. Og fordi man ikke var villig til at give én af de bedste trænere i verden den støtte, som han havde fortjent efter at man med hiv og sving endelig havde fået kæmpet sig tilbage på toppen, så blev det desværre også kun ved dét.
Igen, at man kun styrker holdet med Adrián og Tsimikas efter at have vundet mesterskabet siger jo det hele. Man ved nærmest ikke om man skal grine eller græde, og det høster vi så konsekvenserne af i dag. På daværende tidspunkt var man i en position ift. at fastholde momentum, som man måske ikke kommer i nærheden af de næste mange, mange år. Det valgte man så på uforklarlig vis ikke at gøre brug af, og det er imo. ufatteligt ærgerligt. Især fordi at det kommer til at kræve langt flere kræfter og langt større summer at få holdet tilbage i toppen igen, end hvad det havde krævet at fastholde det momentum, som man allerede havde brugt et halvt årti på at opbygge.