Snak

Mere indhold efter annoncen
Vi skulle have skilt os af med Keita for 3 sæsoner siden.

Sikke et spild af lønkroner og talent
Lidt hårdt at kalde det spild af talent at være skadet. Det er sgu nok ikke noget manden har valgt og har aldrig hørt om, at han har lallet ift. genoptræning.
Hans talent er da netop spildt pga alle skaderne. Han kunne være blevet rigtig god, nu er han jo nærmest en stående joke

Møgærgerligt og klubben fik ikke en krone for ham
Vi er rygtet til Cheick Doucoure fra Palace. Nogen der kender noget til ham?
Jep, jeg så ham to gange på Selhurst Park sidste sæson (blandt andet i 0-0 kampen mod os), og otte/ti gange mere på tv. Han spillede to godkendte kampe mod os, men vi gjorde det også meget let for ham i begge. Generelt har han været fin for Palace, uden overhovedet at ligne en spiller der var for god til det niveau. Han har ikke niveauet til at tage over for Fabinho, som i slutningen af sæsonen var bedre end ham og har et helt andet top niveau. Han har desuden aldrig spillet som single-pivot, men altid men en partner på den defensive midtbane, med mindre min hurtige søgning på fortiden i det franske ikke er grundig nok. Positivt kan det dog siges at han kan (og vil) løbe solen sort, er forholdsvis god til at vinde bolden tilbage (i et andet system end vores) og ikke er helt uduelig med den ved egne fødder heller.

Jeg synes dog allerede Bajcetic ser bedre ud end ham. Håber ikke de rygter passer.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Trent postede et billede i dag af sig selv og Mo Salah, der flexer i fitnessrummet, og man må bare sige, at de begge står fandme skarpt. Jeg følger personligt både Trent og Mo på Insta, og selvom der ikke er meget at vurdere ud fra de sociale medier, ser det ud til, at Trent, Mo og resten af holdet er mere fokuseret på deres generelle træning og fitness denne sommer. Hvis truppen kunne få den samme sult og passion, som de havde, da de var allerbedst, kunne det virkelig være lækkert.

Personligt havde jeg ikke en særlig god følelse før sæsonen sidste sommer, hvor vi lige havde “tabt” mesterskabet og CL i sæsonens sidste par kampe. De nederlag og manglen på de rigtige forstærkninger på midten betød, at jeg var bange for, at vi nok ikke ville kæmpe med om trofæer, omend jeg ikke havde troet, at vi ville være så dårlige, som tilfældet var. Jeg havde nok alligevel regnet med en forholdsvis sikker plads i top-4, men det viser bare, at i fodbold ved man sgu aldrig.

Denne sommer sidder jeg dog med en helt anden mavefornemmelse. For det første er spillerne nok for længst kommet over ikke at have vundet PL og CL i 2022, men det virker samtidig også til, at vi endelig fokuserer på indkøb af spillere til de positioner, vi reelt har brug for. Det kunne man ikke just sige, at klubben gjorde sidste sommer, hvor især vores manager mildest talt var ret naiv ift. sin ageren på markedet. Han har heldigvis sidenhen erkendt, at han var gal på den, så nu krydser vi fingre for et par mere af de rigtige indkøb og forhåbentligt en suveræn sæson i 23/24 - jeg tror i hvert fald på det.
“Football is the most important of the least important things in life” -Jürgen Klopp.
Ja Trent er ikke den spinkle spiller med spagettiarme længere, og derfor synes jeg også snart at argumentet med at han ikke er fysisk stærk nok til midten må forstumme. Jeg synes i den grad i de sidste 10 kampe af sidste sæson at han viste han godt kan være med på midten. Han er ved at udvikle sig til en chef, og det blev bedst vist i situationen imod Xhaka som satte Anfield i kog.
1887
I øvrigt vildt at tænke på, at Joe Gomez (2015) bliver den Liverpool spiller der har været på førsteholdet i længst tid, hvis Henderson får sit skifte. Efterfulgt af Matip og Trent (2016), og så Robertson og Salah (begge 2017). Det er vel ikke usandsynligt at Trent næste sommer vil være den, der har været omkring førsteholdet i længst tid i klubben. En knægt på 24!
Kunne Amrabat ikke være en mulighed for en erstatning for Fabinho? Jeg kan ikke helt gennemskue, om han har niveauet...
Den har vi været inde over flere gange tidligere. Han er god på bolden, men langsom i tanke og handling og det passer bare ikke godt ind i Premier League. Jeg ville ikke være tryg ved at have ham som defensiv midtbanespiller.
Kenny Dalglish had scouted the young star at Bordeaux, and requested the chairman Jack Walker to begin discussions with the player’s club. He refused, and famously said, “Why do you want to sign Zinedine Zidane when we have Tim Sherwood?”
Annonce