Snak

Mere indhold efter annoncen
Rayan Ait-Nouri er VB for Wolves og det algeriske landshold og er kun 22 år gammel. Endnu en afrikansk spiller, der til tider kommer til at misse en del af sæsonen grundet AFCON, hvilket jeg altid har hadet ved at have afrikanske spillere.

Han har spillet en stærk sæson for Wolves, og han har en masse fart og en stærk motor i sig, der gør, at han ikke har de store problemer med at komme frem og tilbage på venstresiden, og jeg har personligt ofte lagt mærke til ham i diverse kampe imod de andre tophold.

Jeg husker, at der var snak om, at Wolves ville kræve omkring 40m pund, hvilket i dagens marked ville være en helt fair pris for så ung en VB, der har spillet så stærk en sæson for Wolves.

Spørgsmålet er så, hvad der skal ske med Tsimikas. Lige nu er VB ellers en position, hvor vi er godt dækket ind med Robbo, Tsimikas og Gomez, hvor især sidstnævnte har vist et stabilt, højt niveau i fraværet af de to førstnævnte i løbet af sæsonen.

Er det virkelig en position, der er brug for at købe ind til allerede til sommer? Hvis planen er at sælge Tsimikas, forstår jeg det godt, men ellers synes jeg, at vi i forvejen har tre solide løsninger på pladsen.

Jeg synes personligt, at vi ville være bedre tjente med at have fokus på en CB og en 6’er. Til sommer mister vi formentligt Matip og Thiago, og det efterlader os med 3,5 centerbacks i form af Van Dijk, Konaté, Quansah og så en Gomez, der kan spille alle pladser i forsvaret. Af de fire bør man dog være opmærksomme på, at Van Dijk er 33 år gammel, mens Konaté ofte tager sin tørn med skader, så det ville nok være en god idé at hente en anden CB ind i stedet for Matip.

Jeg synes faktisk også, at Gomez er bedre på de to backs end som CB. Han har virkelig overrasket mig i denne sæson både som VB og som HB.

Vi forlænger som sagt nok heller ikke med Thiago, og da Endo pt. er den eneste naturlige 6’er i truppen, er det nok den mest oplagte position at forstærke sig på. Især med Endo’s 31 år in mente, så her ville det nok være bedst at bruge nogle af pengene til sommer.
Coventrys sejr mod Wolves betyder iøvrigt, at Arsenal ikke får fri i weekenden den 20./21. april.
Y. N. W. A. - #JFT97
Det betyder også, at hvis vi slår United ud i morgen af cuppen, har vi en potentiel walkover i semifinalen, hvis vi får lov til at møde Coventry.

Med al respekt for Coventry og deres fantastiske præstation her for lidt siden, så har de ikke en chance, hvis de eksempelvis møder City eller Liverpool. Det ville være en gratis vej til finalen for de bedre hold.

Lad os slå United i morgen og så trække Conventry, så er en quadruple på vej!
Undskyld, at jeg sådan spammer jeres tråd, men kan Ait-Nouri være rettidig omhu i forhold til Robertson? Uden at kende skottens stats, så har han vel været en del ude med skader i det sidste års tid, samt har rundet de 30 år.

Personligt synes jeg, at Ait-Nouri er en rigtig Klopp-spiller. Fart, energi og med en enorm sult. Jeg ved godt, at Klopp er på vej væk, men håber sgu ikke, at hans fodboldfilosofi ikke kan leve videre under en ny manager.
Undskyld, at jeg sådan spammer jeres tråd, men kan Ait-Nouri være rettidig omhu i forhold til Robertson?


Ja - og sådan set også rettidig omhu ift. Tsimikas. Han er en glimrende spiller, som de fleste topklubber har på radaren - og har haft siden, han spillede som ung i Frankrig.

Men det trækker ned, at han midt på sæsonen skal spille ACN med Algeriet, som det er skrevet.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Nu skal jo nok lige afvente og se, hvem manageren bliver, inden vi gør os alt for kloge på, hvad det præcist er vi mangler til sommer...

Hvis Xabi bliver manager, er det jo ikke decideret utænkeligt, at han tager den formation han pt benytter i Leverkusen med sig og at vi så kommer til at spille uden 6´er, eller at ´funktionen´ bliver overtaget af de tre midterforsvarere. Og så vil det selvfølgelig primært være nye midterforsvarere vi skal se på. Men så kan det selvfølgelig være vi skal have to istedet for en.

Det er også i det lys, at Ait-Nouri giver rigtig meget mening, for han er som sagt en udpræget wingback. Ham og Bradley på hver deres wingback, kan jeg godt se noget spændende i.

Og tager man mere generelt vores nuværende materiale i betragtning, er det jo faktisk ikke så tosset at overveje mulighederne i et formationsskifte. Vi er vel nogenlunde enige om, at vi ikke på nuværende tidspunkt, har en helt oplagt verdensklasse 6´er i truppen, der er klar de næste 3-5 år, og så må man jo vurdere, hvad der er nemmest at få fat i på markedet, en 6´er eller en midterforsvar.

Flere af vores offensivspillere, kan jeg også godt se, kan fungere som mere indvendige fløje, med licens til at bevæge sig rundt på hele banen. En spiller som Diaz synes jeg bliver bedre, når han ikke udelukkende er låst som en bred kantspiller, men også kan få lov til at bevæge sig ind i banen. Elliott er helt oplagt mere 10´er end han er kantspiller, så når han spiller kanten, skal han selvfølgelig også allerede nu bevæge sig ind i banen. Jota er jo heller ikke en udpræget fløjspiller, så ham kunne det også give mening at have liggende bag en 9´er eller alternativt som 9´eren selv. Og jo egentlig det samme med Gakpo, som jeg også synes er bedst centralt i banen.
"så er en quadruple på vej!"
Ja på vej til City - Klub VM, PL, CL og FA Cup....
Hvis Xabi bliver manager, er det jo ikke decideret utænkeligt, at han tager den formation han pt benytter i Leverkusen med sig og at vi så kommer til at spille uden 6´er, eller at ´funktionen´ bliver overtaget af de tre midterforsvarere. Og så vil det selvfølgelig primært være nye midterforsvarere vi skal se på. Men så kan det selvfølgelig være vi skal have to istedet for en.


Xabi spiller med to 6´ere og to 10´ere, det er 8´ere han ikke spiller med.
Manchester United siden 92, GF siden 96. 50+1 er vejen frem.
Ah, det kommer vist lidt an på øjnene der ser.

Xhaka, Andrich og Palacios er vist lige så meget 8´ere som de er 6´ere. I hvert fald er de alsidige og dynamiske nok i en Bundesliga-kontekst til at være 8´ere.

Szobo og Curtis ville kunne udfylde lignende roller i en PL-kontekst. Macca og Trent det samme.
Ja på vej til City - Klub VM, PL, CL og FA Cup....

Endnu en bøvs fra dig 🤦‍♂️
Y. N. W. A. - #JFT97
Annonce