hvis han vil ændre hele formationen og spillestilen og skifte stort ud, så frygter jeg, at vi går et par middelmådige sæsoner i møde.
Rolig nu med de der dommedagsprofetier.
Hvis vi kigger på spillematerialet, så har vi da et ret godt materiale til, at spille "Amorim-bold". Vi har dygtige og boldsikre forsvarsspillere, der også kan slå den vitale lange bold til de tre forreste, især van Dijk. Gomez er en hybridspiller, der har tillagt sin boldomgang ekstra niveau i denne sæson, her tror jeg dog stadig, at en mand som Amorim vil kigge efter et nyt navn også eller hente van den Berg tilbage og så må Quansah og Konaté kæmpe om pladsen til højre.
Trent og Robbo har rekorderne for flest assists af forsvarsspillere i Premier League (58 og 57 stk), de er skræddersyet som wingbacks og Bradley vil være et rigtig stærkt alternativ, især med hans evne til at suge modstanderen til sig, opsnappe bolden og løbe kontra.
På midtbanen har du så de to midtbanemænd, hvor jeg tænker Amorim ofte bruger Hjulmand. Jeg kunne sagtens se Endo i en lignende rolle og så ved hans side Mac Allister, der jo så hverken bliver 6/8/10´er, men en blanding, hvilket jeg tror passer Mac Allister godt, ligesom på landsholdet under VM.
Oppe foran har du så Salah og på den anden kant tror jeg enten det bliver Diaz, men egentlig hælder jeg til Szoboszlai, der minder lidt om Goncalves. Det jeg har set af Goncalves, så er han ikke den typiske kantspiller, men fungerer mere som offensivmidtbane med udgangspunkt til venstre. Det tænker jeg passer rigtig godt til Szoboszlai, der faktisk ofte spillede venstrekant i Leipzig og for Ungarn. Jota kan også tage en sådan plads.
Helt på top har vi Nunez, der har mange af de samme færdigheder som Gyokeres. De er begge fysisk stærke og hurtige, de kan bruges til at spille bolden op på helt nede fra forsvaret, link up og så er de begge gode til at løbe bagom forsvaret. Hvis vi får Amorim kommer vi nok til at se en mere "statisk" Nunez, der bliver inde centralt i banen, en Nunez som ham, der scorede to mod Newcastle på udebane. Det kunne være fint, at han kunne kanalisere al sin energi ud i det, så han er mere skarp og ved, hvad han skal træffe af beslutninger foran mål.
Min påpasselighed ved Amorim er mere, at jeg ikke har så stort kendskab til, hvad han gør ved lavtstillende hold. Han har jo en tendens til ligesom at lokke modstanderen stille og roligt frem, men der vil komme kampe mod hold, der ikke har nogen hensigt om at gå frem.
Hvis vi henter Amorim, så skal han selvfølgelig have lov at spille den form for fodbold han tror på. Andet vil være komplet idiotisk og hvad man kalder et fejlcast. Han skal også gives tid og tro på, at han kan implementere den form for fodbold han vil spille. Men materialet til at spille det, det har vi, for vi har rigtig mange dygtige fodboldspillere med alverdens færdigheder.