Har vi ikke lige haft en sæson hvor vi langt inde i sæsonen spillede med om 4 pokaler ? Vi tabte så godt nok pusten til sidst, men mig bekendt førte vi PL i flest dage. Så langt er vi jo ikke efter og vi har jo på ingen måde haft en sæson hvor tingene er gået vores vej. Vi har haft rigtig mange skader, men vi har jo heller ikke ligefrem haft marginalerne på vores side i en nogle sindsyg vigtige kampe. Vi brugte en formue i sommers, men det har du vel ikke fortrængt allerede ?
For mit vedkommende har jeg altid sagt, at Klopp får meget ud af lidt, og at det udelukkende har været til FSG´s held, at Klopp har fået så meget ud af så få penge sammenlignet med konkurrenterne. Vi havde aldrig opnået en sk*d uden Klopp som manageren, og før Klopp var der godt nok en del fans, der var utilfredse med FSG´s måde at styre klubben på under Rodgers, indtil de så fik fat i tyskeren. Så jeg tror ikke på, at vores trup er så tæt på de store trofæer, som du giver udtryk for, for jeg tror, at det mere handler om, at Klopp fik en del mere ud af materialet.
Og så deler jeg ikke din holdning i forhold til, at vi skulle have brugt en formue på nye spillere. Var det 140m pund for fire nye midtbanespillere? Det er selvfølgelig relativt, om det er mange penge eller ej, men det rimeligste må være at sammenligne med de andre Big Six-klubber, tænker jeg.
Oversigt over, hvor mange penge Big Six-klubberne brugte i sommeren 2023 ifølge Transfermarkt i Euro:1. Chelsea - 471m euro
2. Tottenham - 247m euro
3. Manchester City - 240m euro
4. Arsenal - 234m euro
5. Manchester United - 202m euro
6. Liverpool - 172m euroNu vi er igang, så lad os da også tage et kig på de seneste fem sæsoner, så vi kan få et bredere perspektiv:
Oversigt over, hvor mange penge Big Six-klubberne har brugt siden sommeren 2019:1. Chelsea - 1.530m euro
2. Man United - 905m euro
3. Man City - 880m euro
4. Arsenal - 830m euro
5. Tottenham - 805m euro
6. Liverpool - 510m euroSå ja, ambitioner som Real Madrid, men med en svagere økonomi på markedet end samtlige Big Six-klubber, og sådan har det været næsten under al tiden med Klopp som manager, at vi nemlig ikke bruger ligeså mange penge som konkurrenterne, og så er det for alvor svært at sige, at ambitionsniveauet er de største trofæer, når der er 4-5 klubber i England alene, der konstant bruger flere penge, end vi gør.
Det sjove er, at vi over de seneste 6-7 sæsoner ifølge Forbes og Deloitte Football Money League altid omsætter for markant flere penge end Spurs, Arsenal og Chelsea. Kun City og United i nogle sæsoner har omsat for mere end os, og vi har generelt over de seneste 6-7 sæsoner altid været med i top-7 over de største omsætninger af samtlige klubber i Europa.
Så nej, jeg er uenig i, at vi skulle have brugt en formue i sommers, når man sammenligner med konkurrenterne, og vores konkurrenter bruger langt flere penge i forhold til den enkelte klubs omsætning, end vi gør. Vi omsætter hvert år for sindssygt mange penge og markant flere penge end Arsenal, Spurs og Chelsea, men alligevel har de tre klubber brugt langt flere penge end os på markedet over de seneste fem sæsoner.
FSG bruger ikke store penge på transfermarkedet, og sådan er det bare. Selv i sommeren 2019 og sommeren 2020, hvor vi to sæsoner i streg havde vundet først Champions League og derefter ligaen, brugte vi kun 80m euro sammenlagt på de to år, mens vi giver alle andre lov til at indhente os i stedet for at solidere vores position i toppen.
Det siger nok om ambitionsniveauet for mig.