Jamen helt enig, Deebo.
Det er lettere desperat at udtage Shaw, men det siger jo også noget om, hvor vigtig han er for at få spillet til at fungere for England såvel som for Man Utd...
Uheldigt for begge, at han ikke er klar, og at man ikke har andre, der kan tage over. Chilwell er selvfølgelig et oplagt alternativ for Southgate, men han er jo også bare for ustabil i forhold til form og tilgængelighed, og ikke spillet nær så godt ind som Shaw.
I øvrigt synes jeg det ville klæde deres hold at have bare en dyb trussel på banen der kan strække forsvaret. Rashford er ikke udtaget, men så spil da med Gordon i stedet for Foden der vel aldrig rigtig har vist noget på landsholdet?
Fuldstændig enig. Det virker lidt som om Southgate bare kaster de bedste spillere på banen og håber på at det fungerer, uden nogen instruktion eller taktisk udlæg. Foden har været PLs bedste spiller i den forgangne sæson, og så skal han åbenbart også presses ind i startopstillingen, selvom han aldrig rigtig har præsteret for England, og selvom han så skal spilles ude af position. Jeg kan godt lide Gordon som spiller, og synes også han passer langt bedre ind på venstrekanten end Foden gør. Det gør Eze for så vidt også, selvom han er lidt anden type, og når man har Saka på den anden fløj, tror jeg også jeg ville være gået med Gordon.
PS: Jeg er jo stor fortaler for Trent som midtbanespiller, men hvis man skal lave det skifte dur det bare ikke at gøre det lige før slutrunden går i gang, lettere desperat, så skulle det være noget man havde arbejdet med gennem hele kvalifikationen, så man havde fået opbygget nogle bedre relationer derinde, og han havde fået bedre mulighed for at vænne sig til rollen og de opgaver, der følger med.