Redigerettors 18. jul 2024
For mig handler det udelukkende om at være på forkant med Van Dijks pensionering. Jeg er ikke vildt bekymret for et voldsomt dyk i niveau til den kommende sæson, men jeg er heller ikke i tvivl om at han allerede har taget et lille dyk i forhold til da han var bedst, og så er spørgsmålet selvfølgelig, hvornår det næste kommer. Om han holder 1, 2 eller 3 sæsoner endnu, er svært at vide.
Men netop fordi jeg ikke er bekymret for den kommende sæson, synes jeg det giver fint mening også at se på spillere af den type som ikke nødvendigvis skal ind og gøre en forskel med det samme, men langsomt kan køres ind over en sæson eller to. Og med sine 18 år falder Yoro selvfølgelig i den kategori.
Jeg kender som sagt ikke det store til Yoro, så derfor er jeg heller ikke vildt skuffet over at gå glip af ham, men man vil selvfølgelig altid gerne være med i kampen om de bedste spillere og de største talenter. Og især når det også er til en position som det er fornuftigt at investere i.
United har så valgt at betale prisen for at snuppe ham for næsen af Real Madrid, og derfor giver det heller ikke nødvendigvis så meget mening at tale om, hvordan andre klubber værdisætter ham, uafhængigt af det faktum, at han automatisk var faldet ned i Reals turban, hvis ikke der var andre som ville ´overbyde´ dem.
At der er risiko forbundet med at købe en 18-årig, der kun har spillet få år på topplan, giver vel lidt sig selv, men tiden må så vise om det var satsningen værd.