Og så skal vi ikke glemme, at der også var VM i Qatar midt på sæsonen i den efterfølgende sæson.
Vi havde lige spillet +60 kampe i 21/22, og så skulle spillerne først og fremmest komme sig over de mange kampe samt den store skuffelse, som det måtte have været, da vi gik glip af både Premier League og Champions League i sæsonens sidste to kampe.
Den ene kamp, hvor Gerrards Villa var foran imod City med hele 2-0 frem til det 75’ minut og formåede at formøble føringen ved at tabe 3-2. Jeg har det stadig lidt svært med Gerrard efter den dag. Hvor svært er det at parkere bussen og fortælle sine spillere, at de skal bruge alle beskidte tricks i bogen, og at de blot skal undgå nederlag, når man er foran 2-0 med et kvarters tid igen? Kom nu lige, Stevie..
Efter den skuffelse går der så en uges tid, og så møder vi Real Madrid i Champions League-finalen, hvor vi dominerer dem som sjældent set, og så står Courtois selvfølgelig sit livs kamp, og Madrid straffer os på deres eneste chance i kampen efter et kontraangreb.
Hvis vi havde vundet den Quadruple i den sæson, var Liverpool 21/22 gået i historiebøgerne som det bedste klubhold nogensinde. At komme sig over den skuffelse og skulle levere allerede igen et par måneder senere var svært for alle spillerne.
Liverpool FC - siden 1997