Fint resultat for os, men i virkeligheden er det her jo et drømmeresultat for City. Det giver dem en markant afstand ned til Arsenal med fem points, og samtidig nupper de førstepladsen fra os - og vi ved alle, hvor svært det er, når man skal jagte Manchester City, så snart de sidder på førstepladsen.
At få fire points hjemme imod Chelsea og ude imod Arsenal er dog yderst godkendt. Det kan man ikke klage over. Nu har vi så tre ligakampe, hvoraf de næste to begge er på Anfield imod hhv. Brighton og Villa, inden vi så skal på udebane imod Southampton. Herefter kommer den helt store kamp; hjemme på Anfield imod Manchester City.
Vi skal sørge for at vinde de næste tre ligakampe, så vi står bedst muligt til hjemmekampen imod City. Det ville vel næsten også være skuffende, hvis vi ikke slår Brighton og Villa på Anfield og dernæst Southampton ude?
Liverpool FC - siden 1997