Med 15 målbidrag i 14 kampe i alle turneringer i denne sæson er det i hvert fald svært at argumentere imod. Ingen HW i verden i disse år har leveret de tal, som Salah har leveret i sin tid i klubben, så det siger sig selv, at man ikke kan finde en 1:1-erstatning, medmindre man finder en spiller med potentialet, som kan udvikle sig til det niveau.
Jeg tror også i bund og grund, at klubben mere end gerne vil forlænge med både ham og Van Dijk, men der er nok problemer i forhold til at blive enige om kontraktlængden og muligvis en lønforhøjelse. Jeg tænker ikke, at klubben er specielt interesserede i at give dem 2-3 årige kontrakter oveni deres resterende 7-8 måneder eller give dem lønforhøjelser, når de nu er 32-33 år gamle.
Michael Edwards er ikke ligefrem kendt for bare lige at give sig i forhandlinger, så spørgsmålet er vel i virkeligheden, om Mo Salah og Van Dijk vil gå på kompromis med kontraktlængden og acceptere, at de ikke får højere lønninger.
Liverpool FC - siden 1997