Fantastiske resultater i denne uge. Jeg kan ikke helt beslutte mig for, hvilken præstation der var bedst af denne her og kampen imod Madrid, for de to præstationer minder ganske enkelt om hinanden. Dominerende, mange chancer, men ligeså solidt defensivt.
Dagens højdepunkt må næsten være Anfield, der bryder ud i sang ´´Sacked in the morning´´ ned imod Pep Guardiola, der med høj klasse tager det med et smil for så at vise tallet seks med håndtegn. Det var god humor.
3,35 xG imod City. Det er satme ikke hverdag, det her. For kontekstens skyld, så er vi det eneste hold i denne sæson, der har skabt så mange store chancer imod City. Selv da Spurs flækkede dem på Etihad med 4-0, skabte de ´´kun´´ 2,51 xG, så det siger en del om, at sejren i dag skulle have været større.
Og defensivt var det så solidt. City skabte kun 0,82 i xG, og den blev jo nok opblæst af Van Dijks nonchalante tilgang overfor De Bruyne, for ellers havde den xG været tæt på 0,00 - men jeg synes stadig, at Van Dijk var et bæst, og han er stadig min MOTM sammen med Salah. Hvem af dem, der var bedst, er jeg dog i tvivl om.
11 points ned til City og 9 points ned til Arsenal efter kun 13 runder - det havde jeg ikke engang drømt om før sæsonstart, men det skaber selvfølgelig også store forventninger, for hvis vi ikke vinder mesterskabet herfra, så ville det være skuffende. Let´s go!!
Liverpool FC - siden 1997