Snak

Tony Cascarino? Hvis altså det er en tandløs Chelsea-spiller der ledes efter? Moste mål ind i Frankrig i en årrække bagefter og fejrede med smittende irske tandløse grin.

Burley hænger bedst sammen tidsmæssigt, ham kan jeg huske at have set. Joe Jordan er jeg sgu´ for ung til. Cascarino spillede da ikke uden tænder?

Og så er der nok ikke sammenhæng mellem navnet og spilleren med tænderne, kun i min barndoms hukommelse.

Sophus, fantastisk indslag med tænderne, men har du rent faktisk set hele den dokumentar?

Skal det absolut være en ex-Chelsea-spiller?

Tony Cascarino forpasser iøvrigt sjældent en chance til at tale Chelsea ned. Craig Burley, ligeså, det bitre, bitre menneske.

At klubben har en indgang opkaldt efter (Liverpool-fan) Nigel Spackman, hvis bidrag til Chelsea vel kun kan betegnes som beskedent, er lidt trist eller morsomt alt efter hvem du spørger og siger desværre alt om den kaliber spillere Chelsea havde i 80´erne og start-90´erne.

Det var vist bare en tandløs spiller og ikke andet. Jeg læste tipslørdag og tænkte 80´er start 90´sere, da det var der jeg begyndte indoktrineringen. Jeg ved ikke hvor gammel Lynild er, men der var vel tipslørdag med Premier League frem til 98 eller 99?, hvorefter man kun havde råd til nuværende Championship.

Cascarino, Burley og Spackman har vel spillet sammen i Chelsea, så den er ikke skudt helt forbi med Tony - jeg husker dog ikke han på noget tidspunkt har mistet tænderne. Jeg har højst sandsynligt forvekslet navnene eller opfundet en historie i fantasien.

Bosse, jeg er 36 og begyndte vel at følge med i start 90´erne. Det blev Liverpool pga. min fars tilhørsforhold, uden nogen af os nogensinde har været fanatiske, men vi taler da om at tage over og se en kamp i starten af næste sæson.

Bruno Cheyrou = The New Zidane....Thanks Ged! Suk....

OK, Old-timer. Måske det bare er hukommelsen som begynder at svigte. Jeg er kun nået til stadiet hvor man stønner når man skal sætte sig og rejse sig fra sofaen.

Haha 36 er ingen alder. Det der med sofa-stønneriet - forekommer det ofte i forbindelse med Arsenal-kampe? For så er jeg klar med en diagnose.

Nej, Arsenal-kampene er kun skyld i grå hår og dinglende scrotum.

Godt ord igen.

En tiltagende ironisk distance til fodbold har i mit tilfælde gjort mig mere rolig med årene, men nu har jeg også været så dumdristig at kaste mig ud i trænergerningen, så det har nærmest været nødvendigt, hvis ikke det skulle drukne i vold og alkohol.