Redigeretsøn 17. feb 2013
Jeg mener heller ikke nødvendigvis, at karakter er at råbe hovedet af medspillere.
Alonso havde nok ikke den store karakter i begyndelsen, men det fik han jo ret hurtig pga. kølige og gode præstationer (der dog så ikke var så kølige og gode i 07/08), og han var jo netop det samme for Real Sociedad inden skiftet. Men dengang Alonso kom til, var der jo Hamann og Sami. Og Gerrard til at inspirere og samle tropperne i omklædningsrummet. Og Carra viste sig jo også som værdig arvtager for Sami. Man behøver jo også bare læse udtalelser fra de bærende spillere på holdet og ledende skikkelser i klubben for at se, hvor meget respekt Alonso, Sami og Hamann nød. Hvem dirigerer pt. forsvarslinjen i de sidste minutter af kampene og har dømmekraften til at bryde ud af sin egen rolle i defensiven, hvis der sker noget uventet? Hvem kan spillerne pt. give bolden i selv de mest pressede situationer for at skabe ro og komme ud af modstanderens pres?
Og det er i den grad påkrævet i Rodgers´ koncept, når Rodgers ikke er særlig pragmatisk. Under Rodgers vil der tages markant mindre hensyn til den enkeltes styrker og svagheder, og det vil mest af alt handle om, hvorvidt spillere passer ind overordnet set. Derfor er Skrtel imø. gået fra at være sæsonens bedste spiller til at sidde på bænken. Han har ikke formået at tilpasse sig Rodgers´ koncept hurtigt nok, og Skrtels reaktion har været ikke at tage ansvar eller forsøge at tage ansvar. Skrtel knækkede, da han stillede sig i muren på Man. Utd.´s frispark, som efterfølgende ledte til en scoring, og siden har han kun fået de bløde kampe på trods af, at reserverne hedder Carra og Coates. Rodgers´ spillestil er utrolig krævende, og derfor kræver han meget af spillermaterialet, og Skrtels problem har jo altid været det mentale; dømmekraften, koncentrationen, evnen til at analysere korrekt i pressede situationer og fejlenes påvirkning af selvtilliden. Man kan så diskutere, om revolutionen er den rette løsning, eller om en mere afdæmpet forbedring er den rette vej al den stund, at Skrtel har vist sig som dag og nat. Men igen, det er jo diskussionen mellem idealisme og pragmatisme og sikkert også et spørgsmål om mandskabspleje og trøjen vs. gruppen. Der er eksempler på nærmest selvudslettende spillere, der med mere erfaring og bedre evner fik kanaliseret de store krav til sig selv og ydmygheden ud i et utrolig højt bundniveau og et overskud, som gav dem karakter. Spillere, der måske ikke allerede har mentaliteten til at være en bærende del af et topfirehold, vil imidlertid under ingen omstændigheder have den rette mentalitet under Rodgers. Det er i hvert fald sådan, jeg forstår den konstante snak om mod, karakter og vilje.
Jeg vil ikke afvise, at der findes spillere, som i fremtiden kan tage mere ansvar. Agger kan måske, men han har vel aldrig i en sæson spillet så mange kampe på rad i ligaen? Jeg tror pt., Agger er ved at vænne sig til at spille på højt niveau uden de mentale afbræk, som skadespauser kan give, og derfor er hans spil ikke præget af det samme overskud, som eks. EM-slutrunden var, så på den led har Agger noget at bevise imø.. Lucas har næsten været ude i over et år og har pt. derfor ikke det store overskud. Men havde han det før skaden? Han havde under Roy fået at vide, at han ikke kunne bruges og formåede så at kæmpe sig tilbage i startopstillingen (lidt a la Henderson i denne sæson), og så kom perioden under Dalglish, hvor Lucas´ form var støt stigende, men det faldt jo sammen med, at hele holdet spillemæssigt var ret gode. Hvordan havde Lucas præsteret i den kollektive nedtur efter Arsenal-kampen i sidste sæson? Det ved vi ikke. Reina og generelt målmænd ser jeg ikke som typerne, der viser vejen under kampene. Reina er sikkert en stor personlighed og inspirator, og han kan holde holdet inde i kampe med vigtige redninger, men målmandens rolle er ret unik på et fodboldhold. De spiller ofte deres helt egne kampe.
Ellers er der kun Suarez og Gerrard tilbage, og Gerrard er måske ikke altid den bedste leder på banen, når resten af holdet kvalitetsmæssigt halter en del efter Gerrard, og han lader til ofte at være sådan sammenbidt frustreret i løbet af kampe. Suarez har tendenser til det samme, men lader frustrationerne få næsten frit løb, og de er ikke altid de mest stabile spillere i slutningen af kampene.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"