Meget enig omkring Rogers og Gordon, Mathews.
Gordon har jeg jo selv nævnt mange gange tidligere. Er selv stor fan af ham også, selvom manden altid virker overtændt mod os. Men han har helt klart nogle kvaliteter, som ville være guld værd for os, hvis man sammenligner ham med Gakpo f.eks. Sidstnævnte er både stor og langsom, mens Gordon er mindre og meget, meget hurtigere, og så har han en sindssyg evne til at true modstanderens bagrum. Det er desuden heller ikke uden grund, at han højst sandsynligt kommer til at starte på venstrekanten for England til VM. Tuchel er ellevild med ham, og han prøvede også at hente ham til Chelsea dengang. Så det er lige præcis sådan nogen kvaliteter, der virkelig er savnet på holdet, og udover det, kædes han også sammen med Arsenal, hvorfor jeg kun vil have fingrene i ham endnu mere.
Rogers ved jeg ikke lige, hvor skulle spille på holdet. Så skulle det være, hvor hans udgangspunkt bliver på venstrekanten, men med frihed til at bevæge sig over det hele på banen, som han også har spillet for Villa. Han er dog ikke i nærheden af at have den samme speed som Gordon, men så har han til gengæld en teknik, som er langt bedre end både Gordons og Gakpos, og et skud der også er helt vildt godt samt en spilforståelse på et meget højt niveau. Så selvom jeg har efterspurgt meget fart på kanterne, så er noget af det jeg også har skrevet tidligere, at Gakpo og Salah ikke måtte starte på samme tid, da begge er for statiske. Derfor er jeg kun tilhænger af et køb af Rogers, hvis der kommer noget fart ovre på den modsatte kant, som så vil være højrekanten. Det vil så betyde, at det ikke bliver Gordon, da han spiller samme position, som jeg her forsøger at placere Rogers i, men så må det vel bare betyde Olise/Diomande på højrekanten.
For Diomande er rå ja, men jeg forstår til gengæld godt, hvorfor klubben er ude efter ham. Han minder helt ekstremt meget om en anden spiller, som klubben har været ude efter tidligere, som er Semenyo, i forhold til at være god med begge føder, at kunne spille i begge sider, og så har han også en helt ekstrem speed. Til de rygtede 100m euro vil det dog være for meget, men mon ikke prisen kan presses lidt ned, da spillere i den prisklasse trods alt også plejer at skulle have bevist lidt mere, og særligt i CL som Leipzig jo ikke har deltaget i overhovedet denne sæson.
Olise ville være drømmen, og jeg ved ikke om folk herinde befinder sig på X lige så meget, som jeg gør, men YNWA´´97´´ kender i hvert fald brugeren, men der er altså en bruger ved navn BayernSpace på X, og hans X-bruger har selveste Bayern München lige fået suspenderet i går. Det er er en bruger, der er meget kritisk omkring alt, hvad Bayern foretager sig, selvom han er fan af dem, og han var også den første i sommers til at breake, at Wirtz ikke ville skifte til Bayern, selvom stort set samtlige medier skrev det modsatte, men han nåede at skrive en lang smøre i går om, at Olise har en frikøbsklausul i sin kontrakt, og at Edwards og Hughes udmærket er klar over det. Har han det, så kan Hoeness, Erbel og co. afvise nok så meget i medierne, men hvis Liverpool først aktiverer den, så kan de ikke gøre noget som helst ved det.
Hvorom alting er, så er det beroligende læsning, at noget af det mange af os herinde har efterspurgt med to nye kanter/én kant og en offensiv spiller ser ud til at blive til virkelighed til sommer. Så mangler vi bare en ny CB, hvis Konate ikke forlænger, og måske også en CM til at erstatte Curtis´ plads på bænken, såfremt han heller ikke forlænger. Og så synes jeg egentlig ikke det er så vildt, at klubben ser ud til at skulle have den store tegnedreng frem igen til sommer, da man jo også solgte for meget sidste sommer. Jeg ville kunne forstå fans af diverse andre klubber, hvis vi havde lavet en Arsenal, hvor vi ikke solgte ud for særligt store beløber, men blot købt ind, men det er jo ikke tilfældet for Liverpool.