Snak

Mere indhold efter annoncen
Og Mathews, så peger du på Livramento, hvilket er en fin spiller, men du siger, det er fordi højreback er uholdbart, når Bradley og Frimpong er så meget skadet. Så giver det da ikke mening at hente Livramento? Vil se det som noget af et sats.

Tænker du angående hans skadesfrekvens? I så fald har du en pointe, han har rigtigt nok misset en stor del af sæsonen grundet skader. Sæsonen forinden holdt han sig dog skadesfri.

https://www.transfermarkt.co.uk/tino-livramento/verletzungen/spieler/503981

https://www.transfermarkt.com/conor-bradley/verletzungen/spieler/624258

Hvad angår niveauet ville jeg ikke være bekymret, mener så afgjort at han er god nok til at være førstevalg for en klub på dette niveau. Og han er trods alt også kun 23 og næppe færdig i sin udvikling.

Hall på den modsatte back er næsten endnu mere spændende i øvrigt, men der har vi som bekendt allerede en spiller i folden med et stort potentiale.
Ja niveauet er højere i PL, men ved ikke lige hvad du forestiller dig. Tror du klubberne hver gang de skal hente en spiller tænker, det går hurtigere i PL, men vi lader være med at hente en spiller som ingen skadeshistorik har, for det ryger han ind i pga tempoet ?

Frimpong trænede forøvrigt med i går.

Men jeg er ikke uenig i, at HB må bestemt være til overvejelse hos ledelsen. Spørsmålet er så igen, hvad er der af midler til sommer. En italiensk journalist jeg følger, med rimelig troværdighed har skrevet følgende:

Excl. - #Liverpool are interested in signing #Leipzig’s winger Yan #Diomande (born in 2006). No official bid yet, but first positive talks. #LFC are preparing a bid to submit to Leipzig. Ready for the young talent a contract until 2031 with the option for 2032 to convince him.

Er der hold i dette og vi kunne komme af med Chiesa, så har man Frimpong som breddespiller til den position. Det vil på papiret være godkendt. Prisen på Diomande, skulle dog på rygteplan være € 100 M, det er godt nok en heftig pris for et talent. Man har allerede brugt £ 55-60 M på Jacquet, svært at tro på at midlerne er store til sommer. Specielt uden CL og man har normalt finansieret store dele af indkøbene via salg, lidt svært at få øje på, de helt store salg i den trup man har.
“Some people believe football is a matter of life and death, I am very disappointed with that attitude. I can assure you it is much, much more important than that.” Bill Shankly
Er der dog hold i de rygter, så det vel værd at sælge ham og købe Quansah, så han kan komme hjem igen. Aktivér buy-back klausulen (hvis det kan gøres til sommer?) og tage de nødvendige tæsk. Så holder man også relationen stærk med Leverkusen.


Kæmpe nej tak til at aktivere Quansahs tilbagekøbsklausul. Det burde være et overstået kapitel med ham i klubben, og at han præsterer i BL nu, giver jeg ærligt talt heller ikke så meget for, da det er en liga på flere niveauer under PL, hvor angriberne er nogen af de bedste i verden. Derudover har der været lidt forskellige meldinger om prisen på den klausul, men jeg mener at have læst, at Leverkusens journalister skrev, at den var dobbelt så høj, som Liverpools journalister rapporterede den til at være, og det forstærker blot min holdning om, at han ikke skal købes tilbage, hvis han koster €60m, da han ikke er det værd. Han blev jo flået ud i pausen mod Ipswich i sæsonåbneren i mesterskabssæsonen og så siden da ikke til særligt meget spilletid under Slot.

Så er jeg næsten mere fan af at beholde Ibou og give ham en kontraktforlængelse. Det er dog klart, at vil han op og sidde ved bordet med van Dijk og Salahs løn, så kan han godt tro om igen, for så god er han heller ikke, men til £250k om ugen som Gakpo og Gravenberch angiveligt også tjener, så mener jeg, at det er det, vi bør gøre. Og så er jeg helt med på, at han har gang i hans vel nok dårligste sæson i hans tid i klubben, men det er han altså ikke ene om. Macca og Gravenberch (sæsonens bedste unge spiller sidste sæson) har ligeledes gang i en sæson under deres vanlige niveau, men det lægger jeg ikke så meget i, fordi jeg ved, hvor gode de kan være, og det samme med Ibou. Måske det også kan løfte hans spil, hvis han skal spille ved siden af en franskmand, som han kan knytte et godt bånd til udenfor banen sammen med Ekitike.
Prisen på Diomande, skulle dog på rygteplan være € 100 M, det er godt nok en heftig pris for et talent.


Mon ikke det bare er Leipzigs startpris. Så vidt jeg husker, ville Newcastle og Leverkusen også have meget mere for hhv. Isak og Wirtz, inden vi fik presset prisen ned. Jeg forestiller mig ikke, en spiller som Diomande med så lidt erfaring på topniveau og ingen CL at have vist sig frem i skal koste mere end €80m. Spændende spiller dog, som jeg gerne så i klubben til den rette pris. Han kan som nævnt tidligere spille på begge sider, bruge begge fødder, og så er hans speed vanvittig høj både med og uden bold.
Jeg forestiller mig til gengæld at prisen på Diomande ryge derop, da Liverpool bestemt ikke er den eneste klub, der er ude efter ham.
Kenny Dalglish had scouted the young star at Bordeaux, and requested the chairman Jack Walker to begin discussions with the player’s club. He refused, and famously said, “Why do you want to sign Zinedine Zidane when we have Tim Sherwood?”
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg så nu også gerne Quansah tilbage i klubben. Specielt hvis Konate ikke forlænger.

Han kender klubben og PL.
Y. N. W. A. - #JFT97
Nu har du formodentligt heller ikke engelsk ophav, så det er på sin vis naturligt nok, men det fylder en del derovre pt, og har været genstand for en del snak hér på forkant af VM. Der har altid været en enorm stolthed forbundet med at have lokale spillere repræsenteret på den største scene, og det er som bekendt ikke længere tilfældet for første gang i rigtigt mange år, så det er et tema lige pt. Og når de to bedste klubber i landet kan finde plads til engelske spillere i truppen, så kan Liverpool nok også. Igen, der er rigeligt at vælge imellem pt.

Nej, er pæredansk, har lidt familie i Canada, men det er vist også det. Gerrard har netop været med i et afsnit af Stick to Football og han bliver spurgt til da han var lille, om drømmen var at spille for Liverpool eller England. Drømmen var Liverpool og hans far sagde også til ham, at det er Liverpool først, det er Liverpool, der er familiens prioritet. Sådan tror jeg mange scousere har det, især ovenpå tiden under Thatcher. Og så synes jeg England også bør kigge indad, de har i mange år ikke haft interesse i fx at få spillet Alexander-Arnold ind på holdet.

Quansah er til gengæld en postgang for tidligt imo. Han har generelt været god i Leverkusen, men har også haft sine udsving, hvilket selvsagt er naturligt for en centerback på den alder. Han er dog næppe blevet en meget bedre spiller af at tilbringe en enkelt sæson i Bundesligaen kontra den spiller, der forlod Liverpool i sommers, og derudover er det nok stærkt tvivlsomt at han selv ville have interesse i at vende retur for at sidde på bænken igen i en alder, hvor han skal ud og spille så meget som overhovedet muligt.

Jeg synes, Quansah var god i Liverpool. Han var god under Klopp. Hans tid skal ikke defineres af den ene brøler mod Man United. Under Slot fik han en uheldig start på sæsonen, men blev senere en vital brik i at sikre mesterskabet, når han (ligesom Endo) kom ind for at skulle forsvare en føring. Han er 23, så han er lige straks i en perfekt alder til at tage skridtet op. Kan ikke se, hvorfor han skulle ende på bænken. Han er dygtig nok til at spille med van Dijk og så har man Gomez, Leoni og Jacquet som back ups. Apropos England, så tror jeg, han bliver fast mand på landsholdet om ikke mange år.

Som direkte erstatning for Konaté i XI ville det jo næppe blive uanset hvad, dertil mangler han stadig for meget til at kunne indgå i startelleveren for en klub af dén kaliber i Premier League, og det synes jeg også var relativt tydeligt i Slots første sæson (om end han selvsagt også fået mere erfaring under bæltet nu ved at spille en sæson som mere eller mindre fast mand i bagkæden hos et sub-tophold i Tyskland). Forhåbentligt i fremtiden, men for nuværende ville jeg sagtens kunne forstå hvis han blev i Leverkusen et par sæsoner yderligere for at prioritere sin udvikling.

Igen synes jeg ikke, det er helt fair. Han fik en uheldig start på sæsonen, men så var det heller ikke værre. Slot havde ikke samme tiltro til ham som Klopp og spillere skal vises tiltro for at blomstre. Hvis Klopp kunne se lys og potentiale i ham, så kan jeg helt sikkert også. Konaté er pt overvurderet.

Og at scouserne helt generelt ikke føler sig engelske er groft overdrevent, selvom medierne ofte forsøger at få det til at fremstå sådan. Det er bestemt ikke flertallet i og omkring Merseyside, der har det sådan. Det ved jeg blandt andet, fordi jeg selv har rødder derovre.

Der er vel en grund til, at de ikke synger med på nationalhymnen. Men igen, du går op i England tydeligvis og England kunne omvendt ikke rage mig mindre. Jeg er stærk modstander af landsholdsfodbold og ville foretrække, det slet ikke fandtes.

I øvrigt taler i Bundesligaen voldsomt ned og Premier League voldsomt op. Dem der har været bedst i Liverpool er ALLE hentet i Bundesligaen, Wirtz, Ekitike og Szoboszlai. Desuden har Quansah og Leverkusen været ude og spille Champions League, hvilket giver ham enorm meget erfaring.

Med den tankegang, der florerer herinde, så var Saliba aldrig blevet til noget i Arsenal.
da han ikke er det værd. Han blev jo flået ud i pausen mod Ipswich i sæsonåbneren i mesterskabssæsonen og så siden da ikke til særligt meget spilletid under Slot.

I guder...En fodboldspillers karriere bliver lige kogt ned til en enkel kamp. Genialt.
Tænker du angående hans skadesfrekvens? I så fald har du en pointe, han har rigtigt nok misset en stor del af sæsonen grundet skader. Sæsonen forinden holdt han sig dog skadesfri.

Ja. Hvis man kan afskrive Frimpong pga skader, så kan man jo gøre det samme med Livramento.

Frimpong er blevet hastet tilbage på banen for hurtigt, nok af nød, fordi Bradley er skadet.

Hvad angår niveauet ville jeg ikke være bekymret, mener så afgjort at han er god nok til at være førstevalg for en klub på dette niveau. Og han er trods alt også kun 23 og næppe færdig i sin udvikling.

Quansah er også 23, men det er så åbenbart en postgang for tidligt?
I guder...En fodboldspillers karriere bliver lige kogt ned til en enkel kamp. Genialt.


For mig er det overhovedet ikke kun kogt ned til en enkelt kamp, men flere kampe i Slots første sæson, der gør, at jeg ikke bryder mig om hans kvaliteter, men det er vel smag og behag, om man er til ham eller Konate. Du mener Konate er overvurderet, og det samme mener jeg om Quansah, hvis han koster €60m. Det er altså en pris, måske lidt mere, som Bastoni er ved at blive solgt til Barcelona for.
Annonce