Snak

Mere indhold efter annoncen
Synes du, det er en større bedrift at vinde med Rangers for første gang i mange år i stedet for at gøre det med Feyenoord?

Yes. Celtic havde på daværende tidspunkt nærmest Bayern-monopol i SPL og var langt foran Rangers på samtlige parametre, ikke mindst økonomisk, og Gerrard og Michael Beale gjorde et fænomenalt stykke arbejde for at bryde den med langt færre midler end rivalerne, hvorefter Rangers faldt helt sammen igen i det sekund, de forlod klubben. Æresdivisionen er selvsagt en stærkere liga end SPL, men toppen er også mere afbalanceret end hvad tilfældet har været i Skotland gennem de sidste to årtier.

men det er jo også, fordi jeg hele tiden har sagt, at næsten enhver anden manager vil have svært ved at gøre det bedre end Slot med det spillermateriale og de udfordringer, der har været.

Tror du undervurderer den effekt, som en kapacitet som Gerrard ville have haft på både spillerne og fansene på lægterne i netop denne klub med hans status og historik in mente. For mig er det tydeligt, at både spillere og fans for længst har mistet troen på Slot, og så havde nærmest alt andet været bedre, når nu vi kun snakker om at være caretaker for en lille håndfuld kampe, hvor det primært gælder om at få sparket noget fornyet energi og motivation ind i holdet og ikke nødvendigvist skulle opfinde den dybe tallerken på det taktiske plan.

Man så lidt det samme scenarie udfolde sig dengang i United med Solskjær som caretaker, efter de var kørt sur i tilværelsen under Mourinho. Fejlen de lavede var blot at de fastansatte ham efterfølgende, men det er der jo heller ikke tale om hér.
Slot har jo været ude og sige, at der sælges før der kan købes.

Den udtalelse skal jo nok også alt andet lige tages med et gran salt, for det siger sig selv at en topklub i Premier League og én af de fem største klubber på verdensplan ikke udelukkende kan finansiere spillerkøb via salg anno 2026, når de samme spilleregler tydeligvis ikke gør sig gældende for de øvrige topklubber i ligaen.

Var det vitterligt tilfældet, så ville man jo lige så godt kunne smide håndklædet i ringen allerede nu, når man f.eks. samtidigt kan læse sig frem til, at Man United skulle have omkring £150m før eventuelle salg til rådighed til indkøb af nye spillere, til trods for at de har en lavere omsætning end Liverpool og derudover har en langt større gæld at forholde sig til også. City behøver vel ingen nærmere introduktion i det henseende, og Arsenal har også brugt enorme summer siden Artetas tiltræden uden at have lavet nogle nævneværdige salg - at deres største salg til dato stadig er de £35m, som vi gav for Oxlade-Chamberlain for ni år siden, fortæller det meget godt. Og godt nok er jeg ikke jordens største tilhænger af FSG, men uambitiøse tvivler jeg alligevel på, at de er.

Selvfølgelig må man belave sig på, at en del af finansieringen for eventuelle nyindkøb må skulle foretages gennem spillersalg, når klubben har et erklæret mål om at være så self-sustainable som overhovedet muligt, men at 100% af eventuelle nyindkøb skal finansieres gennem spillersalg, køber jeg ganske enkelt ikke. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre som tingene er i fodboldens verden i dag for en klub af Liverpools kaliber og globale renommé, for hvem det ikke er acceptabelt ikke at være med helt fremme og kæmpe med om de største titler på kontinuerlig basis.
Tak iøvrigt til Leeds. Så mangler vi lige en City-point på tirsdag, og den sidste kamp er ligegyldig.
Y. N. W. A. - #JFT97
Det er dejligt at vi er blevet hjulpet af de andre hold.
Men vi kunne da i det mindste forsøge at slutte af med lidt værdighed.
De første 5 kampe har reddet sæsonen.
1887
Bliver interessant hvor mange minutter Salah får på søndag.

Rooney har udtalt, at han havde et fall-out med Ferguson ved Fergusons sidste kamp på sidelinjen og blev derfor udeladt af truppen.

Har spekuleret lidt over, hvorfor Salah har gjort som han har gjort, for det virker kalkuleret ligesom hans interview med pressen.
Personligt så tror jeg ikke længere på, at klubben rent faktisk er nået til enighed om at stoppe samarbejdet. Jeg tror, at klubben har sagt til Salah, at de vil stoppe samarbejdet og det har ramt ham hårdt på sit ego. Hans reaktion har blot bekræftet, at det er det rigtige at gøre.

Salah minder på mange måder om Cristiano Ronaldo. En vanvittigt dygtig, dedikeret og professionel atlet, men også en atlet som tror ufattelig meget om sig selv.

Det har han kunne bakke op tidligere, det kan han ikke længere. Salah tror stadig, han har niveau og benene til at være med, men det kan vi jo alle se, at det har han ikke.

Og at han vil spille heavy metal fodbold er også fint, det vil jeg også gerne have mere af, men en ting er sikkert, Salah kan i hvert fald ikke spille heavy metal fodbold længere. Sandheden om ham er jo desværre også, at han stort set ikke løber mere, hverken frem, men bestemt ikke med tilbage.

Jeg håber, at han får den afsked han fortjener og så lader han alle komme videre uden behov for at komme med flere udtalelser.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Hvis Slot fortsætter i næste sæson, så vil det klogeste for ham nok være at give Salah så mange minutter som muligt for at please fansene lidt. Vælger han at bænke eller udelade en legende som Salah i hans afskedskamp, så tror jeg, det bliver tæt på umuligt at vinde fansenes tillid tilbage med tanke på, hvor ringe spillet også har været, og hvor mange fans der også har fået nok af den del. Det vil være rigtig meget brænde på bålet for fansene, hvis Slot starter med ham ude på grund af hans seneste Instagram opslag. Starter Salah ude, fordi han ikke er 100% fit, så er det jo fair nok, men hvis det er på grund af Instagram opslaget, så tror jeg, Slot kommer i store problemer.

Spørger i mig som Liverpool fan, så havde jeg givet ham meget få minutter. Jeg er ærligt træt af den opførsel, han har lagt for dagen denne sæson, når man tænker på, hvor helt igennem ringe han har været på banen. Havde han bare kunnet bakke alt hans snak op med gode præstationer, så havde det været en anden sag, men det har jo slet, slet ikke været tilfældet med ham denne sæson. Tværtimod. Og Salah elsker og tænker selvfølgelig på klubben, men jeg tror mest af alt, at han har gjort alt det her for sin egen skyld - som et slags forsvar på alt den kritik, han har fået, for at være så ringe.

Der er Andy Robertson måden at forlade klubben på, og så er der Salah måden. Jeg ved godt, hvilken jeg foretrækker.
Skaruha

Meget enig. Robertson er fantastisk. Jeg ville ønske, han blev! Han er stadig dygtig og han kæmper stadig for holdet med en vis ydmyghed.

Havde Salah kunnet bakke sin snak op, tror jeg ikke klubben havde opsagt samarbejdet eller at han var blevet bænket. Begge dele virker dog fair, desværre.

Bobby er måske min all-time favorit spiller i den røde trøje. Synes kontrasten mellem ham og Salah er slående.
Bobbys sidste sæson i den røde trøje var en svær sæson for hele holdet. Han fik sågar en ankelskade i løbet af sæsonen og senere i sæsonen var han helt udeladt af truppen og da han kom tilbage i truppen var minutter sporadiske, nærmest ikke eksisterende.
Alligevel gik han altid på banen med et kæmpe smil og kæmpede for holdets bedste uden at fortrænge en mine eller hænge vasketøj til tørre.

Mané hang heller ikke sit vasketøj til tørre, selvom det virkede tydeligt til sidst, at det var et spørgsmål om Mané eller Salah og det startede allerede i 2019 mod Burnley. Senere har Mané så udtalt sig om en følelse af manglende anerkendelse og respekt, omend jeg kan huske han pakkede det pænt ind.
L4rens

Nej, det havde de 100% ikke, men Instagram opslaget ville bare have set bedre ud, hvis Salah havde haft en bedre individuel sæson, end den han har haft i denne sæson. Hvis han f.eks. havde lignet en spiller, der ikke var færdig på topplan, fordi han kunne sætte sin mand osv, men hvor resultaterne var de samme, så havde det set meget bedre ud, hvis han havde kaldt ledelsen og Slot ud, fordi han er en legende, og Liverpool fans vil lytte til ham. Men i denne sæson klinger hans obligatoriske Instagram opslag bare hult. Det havde ærligt været bedre at stikke piben ind og se lidt indad, men som du skriver, har manden jo et ego på niveau med Ronaldo.

Fik i øvrigt ikke skrevet, at dit første indlæg i dag om Salah, er spot on i mine øjne. Det fortjener du for sådan et skriv, der rammer hovedet på sømmet. Og så er jeg bare træt af Salah selv, så det er fedt at se andre være det samme, selvom størstedelen af fansene har taget hans parti hele sæsonen i den her konflikt mellem ham og Slot.
Jeg er ikke træt af Salah, men ærgerlig over at han (trods statistikker) ikke har kunnet være kampafgørende for Liverpool. Jeg mindes ikke at han har kørt en back på røv og albuer i hele sæsonen, og jeg vil næsten gætte på at han ikke har vundet to 1-1 i samme kamp.

Det er absolut ikke den måde én af PLs allerstørste burde slutte på, men udover hans egen form er det jo et generelt dårligt Liverpool hold vi har set sæsonen igennem.
De etablerede spillers manglende niveau har sat sig tungt igennem hele truppen, og det skriger på selvransagelse i denne sommer hos hver og én.
- uanset hvad Slots taktik og oplæg har måttet være, stopper man jo ikke med at kunne lave en tackling, aflevering, tilbageløb eller afslutning. Der må være grænser for meget magi en træner kan tilføre, og selvom Slot har skudt med løst krudt er det absolut i lige så høj grad spillernes skyld at det er gået som det er gået.

Jeg synes pudsigt nok, at Robbo er én af dem, som kan være sin generelle indsats bekendt og det er sgu ærgerligt det slutter her.
Liverpool FC - Y.N.W.A 🕊️His name is Diogo🕊️
De etablerede spillers manglende niveau har sat sig tungt igennem hele truppen, og det skriger på selvransagelse i denne sommer hos hver og én.
- uanset hvad Slots taktik og oplæg har måttet være, stopper man jo ikke med at kunne lave en tackling, aflevering, tilbageløb eller afslutning. Der må være grænser for meget magi en træner kan tilføre

Spot on. Selvransagelse på alle hylder skal der til. Det er fint, at Curtis Jones skriver, at det her er under holdets niveau, men har Curtis Jones egentlig niveau så? Jeg er stadig i tvivl. Det kræver selvransagelse og kun Szoboszlai kan for alvor se sig selv i øjnene.

Derudover er jeg helt enig i, at en træner, uanset hvem, kan ikke udføre mirakler og magi. Især på reddit virker der til at være en eller anden vrangforestilling om, at alt som går galt er trænernes skyld i de afhængige klubber, som om træneren har en hånd oppe i røven på spillerne som var det bugtalerdukker eller en Playstation-controller de kan styre dem med.

Og hvis der vitterligt er spillere som ikke vil kæmpe, fordi de ikke køber ind på projektet, så vil jeg gerne have dem ud af klubben, for så er det blot et spørgsmål om, hvornår de gør det samme ved den næste potentielle træner. Sådan tror jeg heldigvis ikke, det forholder sig og jeg tror også spillernes likes til Salah ikke skal overanalyseres, noget af, hvad han skriver kan man jo godt være enig i, uden det betyder, man er enig i det hele og først og fremmest er han jo deres ven og kollega. Den generelle brug af sociale medier måtte de dog gerne drosle ned på.
Annonce