ift. måden man ville spille på
Og det er for mig det største spørgsmål, for intet i den her halvdel af sæsonen viser nogen indikation på, hvordan man vil spille, og hvordan man vil score mål.
Kampen i går blev lidt som forudset. Uafgjort kunne da skrabes hjem, og ja kampen skulle reelt være lukket i første halvleg, med det spil og de chancer der var. Man kan bare ikke slukke kampene, hvilket vi har set igen og igen. Der mangler simpelthen en vilje og aggressivitet til at lukke modstanderen ned, en masse løb uden bold, noget Brentford til gengæld var gode til
En enkelt detajle omkring den halve time hvor Gakpo forsøger at stikke den igennem til en fremadstormende Salah, men bolden bliver blokeret og ryger ud i spil. Gakpo er nærmeste mand, men stopper helt sin bevægelse, og ingen på midten trykker op, så Brentford samler op og spiller to-tre pasninger igennem til sidste tredjedel, hvor den ekstra mand i restforsvaret (Mac Allister) kan komme på tværs, lidt heldigt, og starte forfra. Den situation gentager adskillige gange i løbet af kampen, også op til Brentfords udligning, hvor midtbanen står og kukkelurer igen. Ingen sprint, intet pres, ingen aggressivitet.
Forsvaret kan cleare nok så mange gange, men hvis modstanderen bare kan samle upresset op på kanten af feltet, gang på gang, ja så kommer målet. Så kan man bebrejde Jones, der står med to mand, og igen skal spille ude af position til trods for der er to højre backs på bænken (Gomez var ringe sidst godt nok men stadig).
Jones er playmaker og skal sgu da spille på midten, og han har igen bolden mest. Bevares, han tager også mange berøringer, men han arbejder også stenhårdt med og uden bold og er hele tiden spilbar, noget jeg savner hos Macca og Gravenberch. Jones clearer bolden ved målet og følger selv op i det lille felt, forbi Macca og Gravenberch, forbi Ngumoha. Den manglede jubel kan skyldes mange ting, men det er foran Kop, og Salah assisterer med en konge yderside - hvordan kan man ikke juble?
Tilbage til Brentfords udligning. Slot kvitterer med at skifte Salah ud, bedste offensiv spiller i går. Måske var det aftalt, men det virkede for tidligt, hvis man vil jagte et mål. Men så en højreback ind på fløjen? Hvorfor ikke rykke Jones frem? Skal kampen ikke vindes? Hvad med en angriber på?
Igen, så mange spørgsmål, ingen svar, kun en lunken indsats i en stor afskedskamp. Hvis vi skal tro træneren, så skyldes det hele skader, igen en undskyldning, skader og at spillet har ændret sig, jf. Slots pre- og postmatch. Det der i mine øjne har ændret sig på holdet er intensiteten og viljen. Det her hold har dog spillet gode kampe i løbet af den her sæson, ikke mange, men nok til at man kunne se, at spillerne godt evner at lægge sjæl i det - blod, sved og tårer. Den del er feset ud henover foråret her. Men det er jo nok skaderne, der har fået ligamestrene til at miste troen på det. Hvis vi skal tro Slot. For spillerne virker modløse.
Jeg kan godt frygte, at vi mister Jones, Alisson, Gomez og en håndfuld mere for at finansiere sommerens indkøb. Nogle afgange giver sig selv, men de tre nævnt har stadig massere at give til holdet. Jones ville jeg endda mene, at man skal bygge op omkring - han og Szobo er en voldsom god duo, men kan ikke fortænke Jones i at søge væk, hvis rygterne omkring ham og Slot er sande. Jeg håber dog, at vi kan beholde Jones, og finde plads til Elliott hvis han kommer retur. Og hente nogle hurtige folk til angrebet - Diomande virker til at være schnell, og så hent Nunez på fri - han kan spille alle positioner helt fremme og skabe ravage, indtil Isak og Ekitike kommer op i gear.
Jeg tror til gengæld ikke på, at Slot har ideerne, ikke længere, eller opbakningen fra spillerne. Tænker der kommer et efterspil nu. Postmatch i går var endnu mere kryptisk end prematch, og in game management virkede også off. Det kan selvfølgelig bare være mig der er farvet, men samarbejdet med truppen virker ikke harmonisk, og har ikke gjort det lang tid, ingen stråler af spilleglæde eller giver særligt meget af sig selv på banen. Det kan også bare være resultatet af en lang sæson, med en lang skygge over sig.
Så tak til Robbo og Salah for alle minderne, og pokalerne, tak til Jota også, og til hvilke spillere der nu må vælge at forlade klubben henover sommeren.
Og tak til jer herinde for mange gode snakke gennem sæsonen, synes vi var nogle der støttede holdet i lang tid, men de sidste par måneder tog sgu´ pusten af mig, nøj en deroute det har været spillemæssigt efter jeg troede de havde vendt bøtten i december. Spændende om sommeren kan bringe en ny tro på tingene.