Snak

YNWA,

Fedt med sønnike på Anfield! Håber han har nogle gode historier og lidt merch med hjem :)

Og tak til jer herinde for mange gode snakke gennem sæsonen, synes vi var nogle der støttede holdet i lang tid, men de sidste par måneder tog sgu´ pusten af mig, nøj en deroute det har været spillemæssigt efter jeg troede de havde vendt bøtten i december. Spændende om sommeren kan bringe en ny tro på tingene.

Tak til dig også, Lynild! Undrede mig den anden dag over, hvor du blev af, men godt at se dig igen. God sommer til jer alle herinde, og så ses vi nok, når der bliver breaket nogle transfers.

Jo tak han fik mere end en på opleveren. Rundtur lørdag og så match i går og afskeden med 2 af de helt store i klubbens historie. Det var meget bevægende efter kampen. 4 trøjer blev der købt, 1 til mig og 3 til ham selv, så vi støttede klubben godt i weekenden:) og jeg blev lidt fattigere:)

Jones skal ingen steder.

Men han skal vel sælges, hvis man ikke kan/vil forlænge med ham?

Vi oplever vel det samme med Jones i næste sæson som med Konate i denne og Mo og VVD i sæsonen før.

Det kniber åbenbart gevaldigt for Hughes/Edwards at få forlængelser i hus.

Hej Kopties

Jeg håber det er ok, at jeg dukker op i jeres tråd her, nu da sæsonen er gået på hæld. Jeg har et spørgsmål, som jeg har gået og grublet over siden i sommer.

Det handler om de nye signings, der ikke har slået til, og sammenholdet i truppen.

Hvor stor indflydelse tror I, at Diego Jotas pludselige dødsfald har haft på sæsonen, der er gået? Og er der nogle meldinger fra omklædningsrummet, der har floreret i pressen?

Det jeg tænker på er, at fodboldspillere ikke bare er kollegaer. Det er et særligt kammeratskab; et sammenhold, som ikke bare beror det professionelle, men på store følelser, man deler i med- og modgang.

Jeg tænker på, hvor svært det må være at være ny spiller i en trup, hvor alle etablerede spillere er ramt af sorg. Jeg forestiller mig, at man rykker sammen.

Jeg tænker også, at det må være svært at være ny i et fællesskab, som måske lukker om sig selv. Hvordan kommer man ind i en gruppe, som er sammen om en sorg, man ikke selv har del i?

Inden og i starten af sæsonen var der en del tale om, hvordan tragedien mon ville påvirke holdet. Men det var som om den samtale forsvandt, så snart resultaterne gik skævt. De der to første kampe var på en måde lovende i forhold til vindermentalitet, men lige så snart resultaterne glippede blev de en del af en fortælling om, at kvaliteten var for lav, og at Arne Slot ikke havde styr på lortet.

Jeg ved godt, at resultater og spillet på banen allerede dykkede mod slutningen af sidste sæson, da mesterskabet så ud til at være i hus. Og at Salah ikke præsterede i den periode, og bestemt heller ikke i denne sæson. Kan være en del af forklaringen. Men så oprustede man lige med et par verdensstjerner, men de gjorde sgu ikke den store forskel. Gad vide hvorfor.

Hvad tænker I? Og hvad siger vandrørene?

Og hvil i fred, Diego Jota. Ham var jeg stor fan af.

Hej lilywhite

Jeg ved ikke, om du har set det, men i starten af sæsonen (jeg mener, det var i sæsonåbneren mod Bournemouth, efter vi havde vundet 4-2), dér så man en Salah gå rundt på Anfield meget rørt og tydeligvis påvirket af det hele, hvor han også græd helt vildt meget, da fansene begyndte at synge Jotas sang. Lidt senere, da Skotland havde kvalificeret sig til VM, blev jeres kommende spiller, Andy Robertson, interviewet, hvor han også blev meget rørt og begyndte at græde, da snakken faldt på Jota, fordi han og Jota havde snakket om at skulle til det kommende VM sammen. Det kan anbefales at se både det med Salah og også det med Robertson, det var meget stærke billeder! Men for at vende tilbage til, hvor meget det har påvirket spillerne, så tyder alle meldinger fra journalisterne tæt på klubben, at det har påvirket Jotas tidligere holdkammerater rigtig meget. Liverpool fansene synger jo også hans sang i hvert 20. minut på hjemmebane og udebane, hvilket jeg også tror, er ekstra svært for spillerne at blive mindet om det hele tiden.

Tænker ikke tabet af Jota kan kvantificeres. Det er en tragedie udenfor fodboldbanen, som har påvirket alt indenfor fodboldbanen. Det er stadig ubegribeligt og unfair.

Som Slot sagde inden sæsonen, alle skal have lov til at bearbejde og håndtere det som de vil. Dem der havde brug for ro ville få ro, dem der havde brug for at komme på banen ville komme på banen og dem, der havde brug for at grine og smile skulle bare gøre det.

Der var en klaphat på bold, vi nævner ingen navne, men han ved selv hvem han er, der kom med en dumsmart og negligerende kommentar, fordi der herinde blev skrevet, at man i BTS scener fra træningsanlægget godt kunne fornemme at stemningen var tynget og trykket. Den klaphat er blot et eksempel på tribaliserede og indespiste fodboldfans, som mener, at Liverpool bruger tragedien som en undskyldning og derfor tror jeg, spillerne har holdt igen med at italesætte alvorligheden af tabet af deres holdkammerat, fordi den sidste klaphat og miserable person endnu ikke er født, foruden at jeg også tror, det er hårdt for dem at snakke om.

Der har været snak om, at spil og koncentration ofte er gået i stå ved 20 minut markøren, når fansene er begyndt at synge Jotas sang, men fansene skal omvendt også have lov at bearbejde det som de bedst kan.

Wirtz og Kerkez har begge udtalt, at det har været en svær sæson, men at de er blevet taget godt imod. Det er også forståeligt, at det må være svært at finde sig til rette i en klub ramt af tragedie.

Jones nævnte i går, at han stadig bliver rørt, når medierne spørger ind til Jota, så det påvirker ham og de andre meget.

Kelleher udtalte for ikke så mange uger siden, at man ikke skal undervurdere alvorligheden af, hvilken effekt det kan have på en klub og at han savner Jota hver dag. Jota, Kelleher og Robertson var meget tætte og begge var med til Jotas bryllup.

Robertson udtalte efter VM-kval triumfen, at han hele dagen inden kampen havde lukket sig inde på sit hotelværelse, fordi han var trist og tænkte på Jota.

Salah græd mod Bournemouth, da Jotas sang blev sunget og igen i går fik han for alvor tårerne frem da Anfield begyndte at synge Jotas sang efter kampen.

Men det er jo ikke kun folk i Liverpool, der har mister ham. Mange af portugiserne især, rundt i ligaerne og klubber har jo også mistet en nær ven. Det portugisiske landshold har også æret hans minde ved at have hans navn med på det udtaget holdkort til VM og Liverpool har permanent pensioneret trøjenummer 20 og Jota er blevet udødeliggjort ved for evigt fremover at fremgå i truppen på Liverpools hjemmeside under ´Forever´.

Som Klopp udtalte, så var det ikke kun en dygtig kollega og fodboldspiller de mistede, de mistede en fyr som altid var smilende, glad og kunne løfte et rum med sit smittende humør.

Mht, at det er glemt, så føles det hos nogle sådan. Fodboldfans er benhårde og nådesløse, de vil underholdes, de siger desværre ofte en ting, men gør ofte noget andet og enhver vidste det var et spørgsmål om tid før flertallet havde glemt alt om, hvad de ellers sagde inden sæsonen om, at spillerne bare skulle kæmpe sig gennem sæsonen og nogle ting er vigtigere end fodbold. Det kan også være deres måde at bearbejde det. Det er forskelligt.

Mht. vandrørene, så har både Ornstein, Joyce og Romano op til flere gange skrevet eller fortalt, at ledelsen ser den her sæson som en speciel sæson, mest alt andet pga tragedien og dens effekt på pre-season og det er al sammen med i deres overvejelser og vurdering af sæsonen og Slot. Det kan man så være enig i eller ej.