Der er vi lidt uenige. van Dijk blev hentet i Southampton. Så kan man så diskutere om man er en etableret topspiller. Hvis præmissen er at have spillet tilstrækkelig kampe på top niveau, altså fx i Premier League uanset i hvilken klub, så kan man godt kalde van Dijk en etableret topspiller, men så var Robertson det jo teknisk set også i Hull.
Alisson havde én sæson som fast førstevalg i europæisk fodbold på CV´et for Roma, da Liverpool hentede ham. Kan i øvrigt ikke helt følge logikken med, at Alisson skulle have været etableret topspiller i Serie A, men Wirtz så ikke være det i Bundesligaen. Er det pga alderen så? Det der blev tungen på vægtskålen med Alisson var nok især hans fremragende run i Champions League.
Van Dijk var allerede én af de bedste centerbacks i ligaen, da han spillede i Southampton, hvilket prisen også reflekterede. Man vidste ligesom hvad man fik med ham, hvor forventningerne til Robertson naturligt nok var mere afdæmpede, da han slet ikke havde haft samme impact i Hull, som Van Dijk havde i Southampton. Der var Maguire, hans holdkammerat i Hull, f.eks. set udefra en noget mere åbenlys forstærkning, men heldigvis for os endte Robertson med at være en markant bedre signing, selvom det ikke stod skrevet i stjernerne på daværende tidspunkt.
Alisson var for mig i samme kategori, forstået på den måde at alle kunne se, at han var alt for god til at spille for Roma, og reelt allerede på daværende tidspunkt var en keeper i verdensklasse, der endnu ikke spillede for en topklub. Den handel føltes imo mere eller mindre risikofri qua det niveau, han allerede havde vist sig frem på. Præcis som tilfældet var med Van Dijk.
Og Wirtz var da også set udefra en etableret topspiller i Bundesligaen, selvom han selvsagt ikke havde samme alder som hverken Van Dijk eller Alisson, da de skiftede til Liverpool. Jeg havde også store forventninger til ham inden skiftet, men han har så bare slet ikke formået at kunne overføre formen fra Leverkusen til Premier League af åbentlyse årsager.
Ekitiké har jo i øvrigt selv været ude at sige i et interview, at forskellen mellem Bundesligaen og Premier League er enorm hvad angår tempoet, intensiteten og den overordnede kvalitet, og at forskellen også er markant større, end han havde forventet forinden skiftet, så jeg synes bestemt ikke, at det er forkert at påpege dette som værende en betydelig faktor. Det samme sagde Haaland i øvrigt efter skiftet fra Dortmund til City, og både Wirtz og Szoboszlai har været inde på det tidligere. Tværtimod synes jeg, at folk generelt har tendens til at negligere forskellen mellem ligaerne, når man sætter sig ned og ser en Bundesliga-kamp og ser, hvor let holdene har ved at komme til scoringer i forhold til i Premier League.
Imo er det relativt åbentlyst, at betingelserne som offensivspiller er langt mere fordelagtige i Bundesligaen i forhold til i Premier League, da man har langt mere tid på bolden qua at tempoet er markant lavere, ligaen er mindre fysisk og forsvarsspillerne generelt bare ikke er på samme niveau som i Premier League, hvilket primært også er dét, som Wirtz har udfordringer omkring.