Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad en fornuftig pris for Barcola er. Jeg kan dog huske, at der var lignende panderynker, da Suarez, Mané og Salah blev købt, og de var jo også på hver deres måde rekordkøb. De køb svarer vel til et køb som Nunez, der jo også var klubrekord i 2022, hvis man skal sammenligne med en mere aktuel transfer. Og hvad mon Nunez anno 2022 ville koste i dagens marked…
Jeg skal heller ikke gøre mig klog på, om Barcola er god nok. Jeg har slet ikke set nok til Barcola til at ville begive mig ud i den slags gætterier. Jeg forstår dog ikke besættelsen af at mase spillere ned i rigide talformationer, eller opfinde regler, der foreskriver, at spillere kun må spille én bestemt position. Og så tror jeg, at flere brugere ikke har en særlig god fornemmelse af hvilken type spiller, Barcola er. Det behøver man ikke at have set en masse kampe med Barcola for at blive klogere på. Man kan bare læse lidt om ham.
Der var eksempelvis en bruger, der nævnte metaen i forbindelse med højrebenede venstrekanter og omvendt. Det kan man måske godt kalde en del af metaen, hvis man overhovedet kan tale om en meta i moderne fodbold, men hvorfor det er sådan, altså hvorfor det skulle være en eller anden regel eller lov i moderne fodbold om, at højrebenede kanter skal spille til venstre, er måske mere væsentligt at berøre frem for at konstatere, at det er sådan. Det hænger i høj grad sammen med prioriteringen af såkaldte ‘half spaces’, altså områderne mellem kanten og midten af banen. Hvorfor man prioriterer dem i moderne fodbold, er en længere snak, men omvendte kanter har simpelthen lettere ved at trække ind i ‘half spaces’ og udgøre en trussel end naturlige kanter, og derfor bruger mange hold i dag omvendte kanter frem for naturlige kanter. Omvendte kanter er en konsekvens af, at man vil angribe og dominere ‘half spaces’, ikke et taktisk mål i sig selv. Omvendte kanter er en konsekvens af metaen snarere end en del af metaen for nu at blive i den terminologi.
Hvorfor er den sondring så relevant? Er det ikke bare ordkløveri? Det er på sin vis ordkløveri, men man udelukker på forhånd andre måder at spille kant på, hvis man ser den gængse omvendte kants spillemåde som et taktisk mål i sig selv. Hvis en uortodoks eller utraditionel kant kan angribe ‘half spaces’ effektivt eller lave aktioner, som skaber plads til, at andre spillere kan angribe ‘half spaces’, er det bedøvende ligegyldigt, hvilket ben kanten foretrækker at sparke med eller om opgaven løses på en anden måde, end hvordan en normal omvendt kant ville løse den. Det handler om, hvorvidt kanten er i stand til at løse de opgaver, som taktikken foreskriver, og ikke om hvorvidt kanten spiller som en omvendt kant.
For at udvide diskussionen lidt, så det ikke bare handler om, at Barcola ikke er Salah, fordi han ikke er venstrebenet, eller at klubben skyder sig selv i foden ved kun at have højrebenede kantspillere, kan man jo se lidt på andre spillere. Sadio Mané kan nævnes, da han primært spillede højrekant i Southampton og også spillede højrekant i sin første sæson i Liverpool - hvilket vil sige mere en slags hybrid mellem en angriber og en kant end en traditionel kant. Man kan også nævne Raphinha under Flick i Barcelona, der på trods af at være en venstrebenet venstrekant bevæger sig meget ind i banen. Rodrygo søgte også som højrebenet meget langt ind i banen fra højrekanten under Ancelotti i Real Madrid for at deltage i spillet. Som Ancelotti har udtalt: “Rodrygo is not a specialist of a position but of attacking football”. Man kan også nævne Thomas Müller, som jo navngav sin egen rolle, “Raumdeuter”. Det er svært præcist at beskrive, hvad en Raumdeuter gør, men det handler bl.a. om at være meget bevidst om, hvad de løb og positioner, man laver og indtager på banen, gør ved modstander og medspiller. Man udnytter rum frem for at skabe rum. Selvom Müller spillede i højre side og foretrak at bruge sin højre fod, var han altså langt fra en traditionel kant. Ja, og så er der jo Barcolas klubkammerat Doué, som er blevet brugt mest på højrekanten i PSG, selvom han foretrækker at sparke med højre, og Diomande i Leipzig, som fravalgte Liverpool og formentlig skifter til Real Madrid. Han var i sidste sæson en af de mest driblestærke kanter i Europa på trods af, at han spillede på højrekanten og foretrak at sparke med sit højre ben.
Moderne fodbold bevæger sig imod mere fleksible strukturer, og der opstår flere måder at spille kant på. Samtidig er der især i PL en udvikling i gang, hvor flere hold både forstår at presse højt og spille imod et højt pres. Guardiola udtalte i begyndelsen af 2025:
“Today, modern football is the way Bournemouth, Newcastle, Brighton and Liverpool play. Modern football is not positional."
Positionsfodbolden og idealet om kontrol ved boldbesiddelse har fået trangere kår i moderne fodbold og især i PL - apropos meta - da modstanderhold er blevet resistente og bedre forstår at udnytte dets svagheder. Da man ikke længere kan opnå samme grad af kontrol gennem det positionelle spil, er kampene ofte mere uforudsigelige og omskiftelige, og sådan noget som omstillinger er begyndt at fylde mere. I det landskab er kanternes løb og bevægelse uden bold næsten vigtigere, end hvor gode de er med bolden i fødderne. Især hvis et hold hælder imod at favne det tempofyldte og småkaotiske frem for det kontrollerende.
Følgende har en tidligere ungdomstræner i Lyon og nuværende ungdomstræner i PSG, Jean-Francois Vulliez udtalt til Sky Sports om Barcola. Vulliez var Barcolas træner i ungdomsårene i Lyon, hvor han primært spillede højrekant og angriber:
"He is very clever with his runs inside. Because he played as a striker, he retains that ability to know when he needs to come inside and when he needs to run beyond. With Bradley in your team, you need to use this capacity to come between the lines or run from deep, because it is his strength.
We never had a problem with him at the academy because he is intelligent and listens so when you are the coach that makes it easier to manage him because he can adapt to whatever strategy the coach wants to use. He understands because he is clever.
I do not think you can transform a player after the age of 17 because if the player does not have the intelligence at that age then they will never have it. That is why it is vital to develop this intelligence early. Bradley has it. You can adapt his position later.
There are many very good players who improved their finishing when they became more mature. As with every young player, sometimes they need that push but he has the mind to do it and that makes it easier. Maybe the left wing is the better position for him right now but I am curious to see how he develops because I believe he is able to become a No 9."
Man skal selvfølgelig holde sig for øje, at Vulliez jo nok aldrig vil udtale noget decideret negativt om Barcola, og at han højest svinger sig op til lidt konstruktiv kritik grundet, at han er Barcolas tidligere træner og pt. er ansat i PSG. Men selvom Vulliez siger, at venstrekanten måske nok er Barcolas bedste position netop nu, får jeg ikke indtrykket af en spiller, som ikke kan tilpasses andre positioner og roller. Snarere tværtimod.
Og så fremhæver Vulliez Barcolas spilintelligens og løb og bevægelse uden bold som en af hans store kvaliteter. Bevægelserne og løbene uden bold går også igen i de skriverier på nettet, hvor folk kloger sig på statistik og begiver sig ud i detaljerede analyser af spilsekvenser - også selvom lige netop de kvaliteter er svære at måle og ofte ikke fanges fuldt ud af tv-billeder. Barcolas spidskompetencer lader altså til at være at finde plads og rum og lave veltimede dybdeløb. Noget, som Liverpool mangler. Det er så også rigtigt, at han ikke er blandt de bedste driblere i topfodbold i følge tallene. Man kan selvfølgelig have sine betænkeligheder ved Barcolas manglende dribleevner, og der var sågar en bruger, der frygtede, at Barcola ville være en cirkushest, som gøglede rundt med bolden uden at komme nogen vegne. Eller noget i den dur. Men når han som spillertype ikke er en, der kræver at få bolden i fødderne for at gøre sig gældende, og i øvrigt slet ikke forsøger at drible ligeså meget som de bedste driblere, virker det usandsynligt, at han skulle vise sig at være en ineffektiv showman, der ikke laver andet end at drible rundt om sig selv.
Igen, jeg skal ikke kloge mig på, om Barcola er god nok til Liverpool og Premier League, men hans offensive profil virker relevant. Og det gør hans defensive profil også. Liverpool skal formentlig til at spille mere intenst og tempofyldt med højere og større pres under Iraola, og da Enrique praktiserer et højt og intenst presspil i PSG, burde overgangen til Iraolas system ikke være en kæmpe omvæltning for en spiller som Barcola. Munoz kommer ligeledes fra et højt pressende Osasuna, og Gakpo kender jo Klopps presspil.
Jeg tror til gengæld, at spillere som Chiesa og Ngumoha får sværere ved at håndtere Iraolas presspil. Jeg tvivler især på, at Chiesa har motoren til at spille på den måde, og det er sjældent, at helt unge offensive talenter mestrer presspillet og de defensive aspekter af taktikken, og Ngumoha er desværre nok ikke en undtagelse. Jeg vil faktisk gå så langt som til, at Chiesa slet ikke burde starte kampe alene på den baggrund, og da der ofte følger lidt flere skader og et større behov for rotation med et intenst presspil, skal der ikke meget til, før Iraola må finde på et kompromis. Når jeg ser på hele truppen, er det klart kanterne, som jeg er mest betænkelige ved i forhold til presspillet.
Og selvom der er mange, som ikke kan lide tanken om, at spillere bliver spillet ude af position eller ikke bliver brugt på den position, hvor de har spillet bedst, så er det et vilkår i moderne fodbold, at spillere ofte befinder sig ude af position. Og så er vi tilbage ved de der åndsforladte talformationer. En 4-3-3-formation er jo store dele af en kamp slet ikke en 4-3-3-formation. I det etablerede angrebsspil kan det være en 2-5-3, i det høje pres kan det være en 2-4-4 og i det etablerede forsvarsspil kan det være en 4-4-2. Desuden spiller mange tophold meget flydende med rotationer mellem backs, kanter og midtbanespillere, hvorfor en spillers rolle i løbet af en kamp er meget omskiftelig.
Et kendetegn ved mange af Liverpools indkøb de senere år har også været, at de nye spillere har haft erfaringer fra andre positioner og roller eller blev brugt på nye positioner og i nye roller efter skiftet til Liverpool. Milner, Wijnaldum, Oxlade-Chamberlain, Mané, Diaz, Jota, Fabinho, Gakpo, Firmino og sikkert flere. Ikke at det er noget, som adskiller Liverpool fra alle andre klubber, men det er bestemt ikke ligegyldigt, når klubben ser efter nye spillere.
Det handler om at samle de rette kompetencer og den rette taktiske forståelse, så holdet kan få og bevare en identitet, og her er det en kvalitet og værdi i sig selv at være fleksibel og alsidig og ikke bare noget, som kan styrke bredden. Så betyder det mindre, hvor en spiller har spillet tidligere, eller hvad favoritpositionen er.
Liverpool mangler hurtighed og intelligente dybdeløb i offensiven, og det matcher Barcolas offensive profil. Liverpool har også brug for flere kanter, der kan være et aktiv i et intenst presspil og forstår, hvordan det er at spille i sådan et system, og det matcher Barcolas defensive profil.
At Barcola så tilmed har erfaring fra højrekanten og kan spille angriber gør, at Liverpool kan få noget bredde og ikke behøver at kigge efter en erstatning for Ekitike på den korte bane, hvilket måske ovenikøbet betyder, at klubben er villig til at betale mere end andre klubber for Barcola.
Det kan sagtens være, at Barcola ikke er god nok, men jeg tror ikke, at klubben blot er interesseret i ham, fordi han er en hypet spiller, der måske kan vristes fri fra selveste PSG. Jeg tror, klubben har lavet sit hjemmearbejde.