Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg ved nu ikke, om jeg vil kalde det en fantastisk nyhed.

Ja, han var frustrerende forudsigelig og kedelig sidste sæson, men sæsonen inden i en mere tempofyldt stil, som nok minder mere om Iraolas stil, var han jo god. Ikke fantastisk, men stadig god. Og som jeg har skrevet tidligere, er jeg ikke sikker på, at Ngumoha og Chiesa kan håndtere Iraolas presspil. Det kan Gakpo. Jeg tror dog ikke, at han som type er direkte nok i sit spil til Iraolas stil, så med det lange lys på giver et salg måske mening, men her og nu er han jo den bedste kant, klubben råder over, og kan bruges på flere positioner.

PSG´s køb af Maghnes Akliouche venter nok bare på at blive offentliggjort, og så kan man her til morgen læse, at PSG også forhandler med Ajax om Mika Godts, og han er vist en udpræget venstrekant. Det går jo på papiret op med PSG´s salg af Kang-in Lee og Goncalo Ramos på de offensive pladser. Spørgsmålet er så, om det er nok til, at PSG mener, at Barcola kan undværes.
Må også sige, jeg ikke er fan af, at man ligefrem glædes over rygter om, at en spiller er på vej væk og så dårlig synes jeg heller ikke, at Gakpo er eller har været. Men når det går skidt, så er det oftest lettest at finde en at pege pilen mod.
prins100

Til de penge, han rygtes at koste, samt det faktum, at han tjener på den gode side af £250k om ugen, så vil jeg helt klart mene, at det ville være fantastisk at sælge ham, når man også tænker på, hvor ringe han var i sidste sæson. Hentes Barcola også, og Rio bliver skubbet over til højre, som han spillede mod Wrexham, så vil han jo også være reserve, og det er han altså alt for dyr til at være.
Hentes Barcola også, og Rio bliver skubbet over til højre, som han spillede mod Wrexham, så vil han jo også være reserve, og det er han altså alt for dyr til at være.

Han bliver jo ikke reserve med alle de kampe, der skal spilles og da især ikke når Rio kun er 17 år. Der kommer til at blive spilletid til alle, også Munoz.

Nu har vi siddet og sunget vores kvaler om, hvor tynd truppen er, og så vil vi sælge ud i spillere, fordi de er for dyre til ikke at være startelleveren hver gang.

Hvis man er nød til at sælge for at hente, så er det sådan det er, men hvis man vil være blandt de bedste, så skal man jo netop have en vis kvalitet og rutine i sin bredde.
Som jeg skrev den 26/7 :

Henter man Barcola, vil jeg ikke blive overrasket hvis man sælger Gakpo og her kunne Spurs jo godt være et bud.


Det kan vel ikke komme som nogen overraskelse for nogen efterhånden, at handler osse bliver finansieret af salg. Vil bestemt heller ikke blive overrasket hvis Curtis ender med at blive solgt, Inter nærmer sig efterhånden klubbens prissætning efter et 3 bud i går angiveligt blev givet.

I den ideelle verden var det andre spillere der skulle væk, men sådan fungerer det jo desværre ikke.
“Some people believe football is a matter of life and death, I am very disappointed with that attitude. I can assure you it is much, much more important than that.” Bill Shankly
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Ja, det er godt ramt, YNWA.
Bashingen af Gakpo klæder ikke. Han bliver talt om, som om han ingenting kan, og det bygger desværre mestendels på en kollektiv skidt sæson.

Gakpo har fortsat værdi for truppen i Liverpool, og som Prins nævner kan en ny træner gøre positive ting - også for Gakpo.
Liverpool FC - Y.N.W.A 🕊️His name is Diogo🕊️
Cody Gakpo now a leading contender as Tottenham look to add to their attacking options #THFC

Ja, det er da ideelt at få tyndet yderligere ud i en i forvejen tynd trup.
Y. N. W. A. - #JFT97
Hvis Jones og/eller Gakpo sælges, så skal de selvfølgelig også erstattes 1:1, det siger sig selv. Barcola må tænkes at være Salahs direkte erstatning, så hvis Jones og Gakpo også ryger, så bliver der for alvor travlt den sidste måned af transfervinduet med tanke på de åbenlyse huller, der p.t. hersker i truppen. Særligt højrebacken trænger alvorligt til at blive adresseret, og det bør simpelthen ikke være et tema overhovedet at gå ind til en ny sæson med det nuværende personel hér.

Hvad angår potentielle afgange, så er der også meget stille omkring Chiesa, der, forståeligt nok, måske heller ikke har specielt travlt med at finde ny arbejdsgiver, da han godt selv er klar over, at han ikke kommer i nærheden af en lignende kontrakt andetsteds.
Kan Muñoz ikke opfattes som den direkte erstatning for Gakpo, hvis han smutter?

Jeg er heller ikke Gakpos største kritiker, men kan da godt forstå, at man sælger ham, hvis man får en god pris. Lidt ligesom med Lucho sidste sommer. Gakpo er ikke nogen world-beater og bliver det aldrig, men synes også det bliver lige lovlig karikeret, når han næsten bliver gjort til syndebuk for sidste sæsons nedtur. Han er en god alsidig spiller, med en masse kvalitet. Og som andre også er inde på, så led han også under den kollektive nedtur sidste sæson. Jeg tror da også forhåbningen er, at Iriola kan være med til at løfte holdet såvel som individuelle spillere… Om det også Gakpo, må vi jo så vente med at se.

Og på trods af alenlange indlæg og forsvarstaler for Barcola, vedholder jeg nok også min skepsis her. Ikke at jeg vil blive super overrasket, hvis han ender med at komme til PL og slå igennem, for jeg kan snildt få øje på talentet. Men der hvor jeg primært har min tvivl, er i forhold til ‘det mentale’. Er han en grinder, ligesom Mané og Salah var det? Altså inden der gik primadonnanykker i den. For det er det vi har brug for. Udover fart, dribleevner osv.. Igen, jeg har ikke nærstuderet ham, men for mig ligner han mere en humørspiller end en grinder, og det første skal vi for alt i verden undgå. I hvert fald til de priser, der snakkes! En spiller, der skal erstatte Salah, eller Mané for den sags skyld, skal udover potentiale til at blive en klasse spiller også have en vis stabilitet og tilgængelighed.
Og derudover må man selvfølgelig også påtænke, at de tal han indimellem kan levere i Frankrig ikke nødvendigvis kan reproduceres i PL. Der er meget snak om overgangen fra Bundesligaen til PL, og jeg tror altså ikke nødvendigvis den overgang er nemmere fra altdominerende PSG i den franske liga.
Deebo sneg sig herind og perspektiverede til United her forleden. Og hvis jeg også lige tillader mig at kigge den vej et kort sekund, kan jeg huske en god, meget talentfuld franskmand ved navn Martial. En rigtig world-beater, der aldrig rigtig blev til noget. Jeg kan godt frygte, at det er sådan noget vi kigger ind i, hvis vi lander Barcola.

Man kan jo håbe, at de gode datadrenge har gjort deres forarbejde i forhold de her aspekter, hvis det er ham man har forelsket sig i og vælger at gå med, til alt for mange penge. Men nu er det jo bare ikke alle, der har en helt så uforbeholden tiltro til deres (tal)evner.
Annonce