Jeg synes det hele virker simpelt. Der er vel 4 scenarier og de kan kombineres lidt efter behov. Vi kan ikke selv gøre så meget andet end at vente og spekulere...
1. Der er en frikøbsklausul på 40 mio. £
Liverpool skal give Suarez lov til at forhandle personlige vilkår og sælge ham hvis det lykkedes. Såfremt den pågældende klub indfrier klausulen.
2. Der er en klausul med ´oplysningspligt´, såfremt buddet når 40 mio. £
Liverpool informerer Suarez, som kan brokke sig alt det han vil i medierne. I princippet kan de stadig kræve den pris de vil for spilleren. Omend, det altid er problematisk at have en spiller der ikke ønsker at være i klubben.
3. Der er ingen klausul, men mundtlig aftale fra sidste sommer
Lidt det samme som scenarie 2, bare uden pligten til at informere. I dette tilfælde har man et problem spilleren og klub imellem, såfremt klubben bryder en mundtlig aftale med spilleren. Igen, det er altid problematisk at have en spiller der ikke ønsker at være i klubben.
4. Der er ingen klausul og ikke aftalt noget
Suarez er en røv (i højere grad end sædvanligt).
Uanset hvad af ovenstående der udspiller sig eller er tilfældet, så mener jeg at udover tilfældet hvor scenarie 1 gør sig gældende, bør man sælge Suarez for 50 mio. £. Ellers må man nøjes med 40 mio. £... Det ville være at foretrække han ikke blev solgt til en konkurent, men hvis han insistere på at ville væk for en hver pris (hvilket er meget sandsynligt), så synes jeg man skal tage pengene og se stort på det. Agger kan jo evt. give ham en kajeryster og nogle kreative fans kan lave en ´counter´ #howlongwillittakesuareztoscoreforarsenal
Om det ene eller det andet er dårlig stil, kan vel være ligegyldigt. Dobbeltmoralen lever alligevel i bedste velgående, i fodboldens verden. (Dette er ikke oplæg til hvorvidt det er i orden, blot en konstatering)