Lucas kom nu i vejen for en masse og lukkede en masse løb ned bag især Johnson - det var bare langt fra nok. Det er et utaknemmeligt job at være defensiv midtbane i det nuværende koncept. Pludselige boldtab helt tåbelige steder gør, at man som defensiv midtbane konstant skal tænke på det defensive, og nu den defensive midt også konstant skal være spilbar, så vil den defensive midt ofte være dårligt placeret i forhold til modstanderen. Det er helt fundamentalt for defensiven, at opspillet bliver meget bedre. Alternativet med en oprydder som MAsch, der har hurtigheden og aggressiviteten til at komme i vejen for det meste, er urealistisk i forhold til Rodgers´ krav om pasningsbaseret fodbold og boldbesiddelse. Masch ville måske komme i vejen for mere, men opspillet ville tilsvarende blive dårligere, fordi den defensive midt skal kunne deltage konstruktivt i det opbyggende spil.
Helt enig i, at Gerrard var en begrænsning for midtbanen imod EFC og har været det i en del kampe. Meget tyder på, at det desværre er fysikken, der ikke kan holde til topfodbold. De seneste udtalelser om sprøjterne imod ryg- og hofteproblemer og den hurtige sommerferie i sidste sæson er dårlige tegn. Landskampene hjælper selvfølgelig ikke på det, men man kan håbe, at Gerrard stopper på landsholdet efter VM. Han kommer dog ikke til at være en bærende profil på et CL-mandskab. Det vil han ikke kunne holde til. Med de nødvendige restitutionspauser så tror jeg dog godt, at Gerrard kan strække karrieren i et par eller tre sæsoner mere.
På papiret kunne en midtbane bestående af Lucas, Allen og Henderson være en umiddelbar løsning. De burde have benene og lungerne til at holde tempoet i halvfems minutter. I forhold til topfireambitioner vil en sådan midtbane dog mangle spilfordelerkvaliteter. Og dertil kommer så Allens elendige spil, hvilket gør, at jeg pt. hellere vil have sløve Gerrard, der kan slå gode afleveringer end Allens nyttesløse presspil og korte afleveringer. Og det er jo desværre de muligheder, der pt. er.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"