Snak

Mere indhold efter annoncen
Sophus:

Han har overordnet stået godt indtil nu uden at være prangende. Han har haft meget gennemsnitligt fem clean sheets (to de seneste 15 kampe) (sidste år fik vi 16, næstflest i PL).

Han har haft nogle fine redninger i sæsonen, der har givet point. Taget skud, der ville være gået ind på Reina.

Jeg kan desværre ikke give dig eksempler (har forsøgt at lede), men jeg kan huske nogle ikke videre sikre indgreb, redninger og udspark, men de har ikke været målgivende, og dermed vil de være meget svære at grave frem. I min omgangskreds er jeg i hvert fald ikke den eneste, der har noteret mig hans ikke altid heldige omgang med bolden, der ikke har kostet før i dag.

Men det er fint nok, for Reina var også dårlig til indgreb, og Mignolet kan så vælge de nemme afleveringer til midterforsvaret, hvad han oftest også gør.

Jeg tror ikke, du skal læse mine indlæg, som om han er en dårlig keeper, der skal udskiftes, eller en hamrende usikker keeper. Mere, at jeg ikke ser ham som en klassekeeper.

Alt i alt mener jeg ikke, der har været særligt meget ro i eget felt denne sæson. Om det er keeperen eller forsvarskonstellationen ved jeg ikke, men et eller andet bør der gøres.
-
‪#‎LFC‬ havde bolden i 48 % af tiden i dagens kamp. Vi ramte 88 % af vores afleveringer rigtigt. Skrtel var vores mest præcise pasningsspiller - han ramte 100 % af sine 39 afleveringer rigtigt. Lucas kom lige efter med 97 % af sine 65 afleveringer, der fandt en medspiller.

En smule overraskende synes jeg.

Ovenpå aftenens nederlag på Etihad, var Brendan Rodgers ikke ovenud tilfreds med dommertrioen.

"Forhåbentlig får vi ikke en dommer, der kommer fra udkanten af Manchester til en Liverpool-Manchester kamp igen"

Dommer Lee Mason er født og opvokset i Bolton, en forstad til Manchester.

Er "dommerheldet" skiftet fra det ene Manchester hold til det andet i denne sæson?
https://www.facebook.com/groups/1458906267723905/ Noget for dig? Nu hvor klokken er 00:06, det lyder som mit liv, skal vi have en pause. Carsten Werge.
@ Sværdfisk

I dag var der lidt for mange fejlafleveringer fra Sakhos fødder, og det havde Agger nok gjort bedre. Men ellers er jeg ret imponeret over Sakhos pasningsspil. Han har den helt rigtige mentalitet imø.. I begyndelsen var han lidt for kæk med hælafleveringer og Cruyff-driblinger, men det lader til, at han er gået væk fra den slags.

Jeg er helt enig i, at der ikke har været meget ro, men det skyldes mest af alt Rodgers´ insisteren på ikke at sparke langt. Jeg synes dog, at man begynder at se, hvad Rodgers vil opnå med den tilgang.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
Bosse

Du virker lidt tøsefornærmet over, at dit hold ikke kunne spille lige op mod dem, noget som Liverpool i den grad gjorde.

Liverpool kunne lige nemt være kommet foran med 2-0 hvis linievogteren ikke havde klokket i det , så svært at se City kunne lukke kampen tidligere
Næh, jeg synes bare det er uheldigt kun at hænge sig i de kendelser der går mod Liverpool. Det er tilsyneladende vanskelig at få en offside med sig på Etihad, men ud over det havde City jo også ganske valide appeller for straffe. Jeg reagerede desuden på at der skulle være en verden til forskel på jeres og vores præstation. Vi satte 3, havde chancer til 2 mere og blev snydt for muligheden to-tre gange på offside kendelser. De satte 6 af 7 forsøg, hvor det ene var på straffe og 2 andre efter uprovokerede fejl. Umiddelbart fristes man til at tro at enkelte brugere udelukkende har set på målscoren. Det kan måske også være grunden til at man ignorerer fraværet af Agüero.

Men ja, det virker oplagt at jeg skulle være pigesur over at I kommer fra Etihad, med nøjagtig lige så mange point som os.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Og Liverpool kunne ikke få flere mål ? Ja de manglede Aguero, men nu var det heller ikke sådan at Liverpool stillede i stærkeste. Udover det er jeg da enig i at der sagtens kunne dømme straffe imod Skrtel, men så skulle Suarez også have til sidst. Det er jo den evindelige diskussion om hvornår der er straffe omkring dødbolde. Der kan jo dømmes mange straffe hvis man skal dømme for hver der gang der bliver hevet i trøjen.

Selvom det ikke blev til point, ligesom i jeres tilfælde, så kan man da ikke ignorere hvordan nederlaget kom . Liverpool kan i den grad tage hjem med opløftede hoveder ovenpå den præstation uanset hvordan du gerne vil fortolke kampen.
Jeg så begge kampe, og LFC spillede bedre end Arsenal. Men det er fuldkommen rigtigt, at Man. City manglede Aguero. Omvendt manglede LFC så tre faste startere. Det er også rigtigt, at Skrtel er meget voldsom på dødbolde. Omvendt så var Kompany nu også selv ret hårdt spillende i de situationer, og på dødbolde må man bare mere, end man må i åbent spil, selvom Rodgers imø. nok bør fortælle Skrtel, at han skal tage den lidt mere med ro.

Og så var der de mange tvivlssituationer i åbent spil, hvor man næsten ikke kan andet end at fokusere på de kendelser, der gik imod LFC, fordi næsten alle kendelser gik imod LFC. Jeg har ikke læst en engelsk journalist, der i dag forsvarer Lee Mason - det tætteste, jeg er kommet på et forsvar, er, at journalisterne tvivler på, at der er tale om en konspiration. Men nu forholder det sig imidlertid sådan, at FA selv tror på disse konspirationer, hvorfor Mike Dean aldrig dømmer Liverpool-hold, hvilket bl.a. har kostet ham en cup-finale. Jeg tror dog heller ikke på konspirationer, selvom det jo er let nok at have den holdning som blegfed dansker, der kun kender fodbolden fra aviser, tv og sporadiske stadionbesøg, men bare sådan for princippets skyld kunne det da være interessant at høre, hvorfor man i nogle tilfælde ser på, hvor dommeren kommer fra, og i andre tilfælde ignorerer det.

Noget andet er, at LFC dog havde chancer til et og tre point, og det er opløftende. Sterling spiller igen utrolig godt, men Suarez er bare holdets omdrejningspunkt. Skabte han tre eller fire store chancer igår?
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
Det eneste, der ikke var positivt i går var resultatet og den håbløse opdækning på dødbolde. Ellers en fremragende indsats, som på en anden dag havde givet point.
Igen er jeg ret imponeret over Sterlings overblik og afleveringer. Han kan blive virkelig god, hvis han ikke han roder sig ud i for meget ballade uden for banen.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
Jeg kunne ikke være mere enig, end jeg er i dine betragtninger Fribytter.

Top 4 synes realistisk i denne sæson, og det er opløftende!
From doubters to achievers.
Annonce