Snak

Tja andib, så er du nok mere ægte end mig. Som sagt havde det en pæn del indflydelse på min "beslutning" at Liverpool var det sejrende hold den maj-dag i 92, så for mit vedkommende har medløbermentaliteten bestemt spillet ind. At det så viste sig at være elendig timing ift mesterskaber og den slags detaljer er så en anden sag. Derfor aner jeg heller ikke rigtig hvad jeg ville skulle gøre af mig selv, den dag der rent faktisk kommer et mesterskab i hus.

Jeg blev nok fan omkring 2004-2005. Fantastiske European nights, Gerrard, Owen, Baros osv. og så den dynamiske form for fodbold, der blev praktiseret, fascinerede mig. Finalen i Istanbul var selvfølgelig også et stort øjeblik.

Omkring årtusindeskiftet her, Gerrard fangede mig bare.. Alt det jeg elsker i en og samme person og så samtidig med et drømmemål mod hadeklubben (United). Der faldt jeg bare for dem.. Var dog så også efter i en af mere succesfulde perioder, så lidt medløber var jeg da også :)

Middlesbrough v Liverpool, 17 August 1996

det var i 3-3 kampen hvor jeg blev solgt til Liverppol FC, kan huske jeg sådan rigtig begyndte at følge et hold det år og var blevet lidt fan af Middlesbrough hvor Juninho og Ravanelli huserede :) sidst ´nævnte fik endda scoret hattrick i hans debut.

Tror det var 3 gang jeg havde set dem i TV og glædede mig til de skulle vise dem igen, men efter 90 minutters fascinerende fodbold fra boks til boks, blev det alligevel LFC der vandt mit hjerte, ved ikke om det McManaman´s krøller, Fowlers venstre ben eller Barnes´s overblik der tiltalte mig, men det har hængt fast lige siden.

1997 var året jeg for alvor fik den helt store interesse for fodbold, og var helt gammel nok til at for alvor at fange og forstå hele stemningen omkring fodbolden - og så er det jo let for en ung purk at blive fanget af Liverpool. Mine bedsteforældre var desuden i England og min bedstefar købte et Livepool halstørklæde jeg fik, og så var det jo helt afgjort, at det var det hold jeg skulle holde med.
Og så siger det vel også alt at jeg helst ville have nr. 18, når jeg spillede fodbold.

Jeg kan umiddelbart ikke sætte præcis dato eller årstal på hvornår jeg faldt for klubben, da det ikke er en bestemt kamp/finale der gjorde det.

Jeg ved at det var omkring 1982/1983, hvor jeg ikke rigtig interesserede mig for fodbold, men alligevel fik set lidt sportslørdag, da min far så det. Det var dog oftest tipskuponen efter kampene jeg fik set, og der fængede navnet "Liverpool" mig af uransagelige grunde.

Siden hang det ved, og jeg fulgte dem så godt jeg nu kunne via TV, text TV og aviserne.

Min far holdt med Blackburn når vi så tipslørdag, specielt Alan Shearer og var altid så skide imponeret over Man. United. Jeg kunne ikke udstå dem.

Har været med på vognen siden 94 eller deromkring. Men det tog nok først for alvor fart omkring EM 96, hvor mig og en kammerat havde et par overskydende McManaman klistermærker fra samlebogen. Dem omsatte vi til vores egen papirudgave med historier om krøltoppen og spice boys.

Jeg ryddede op på loftet forleden og fandt et gammelt eksemplar af EB fra 1987, udover side 9 pigen dengang kom med gulvmåtte, så blev Liverpool omtalt som kommende mestrer i sportsektionen - imponerende, eftersom der var tale om en tidlig januarudgave.

1986. Min Onkel kom hjem fra forreningsrejse til Liverpool, med Jan Mølbys autograf og et LFC scarf. Har stadig begge dele.

LFC havde altid været det fortrukne, hold i familien indtil da. Derefter, var det udelukket at der var andre hold end LFC.

Mesterholdenes finale i 1977, Liverpool vandt 3-1 over Borussia. Var 6 år og solgt på stedet.

Nå, vil gå i træning til i morgen og øve mig på disse klassikere:

"Aaaaaaaandballl" "hello hello red and white shite" "Booooooooo" "Ifithadntbeenfor" "Everton aren`t we" "The Peoples Club" "Fuck on home to Norway"


Evertonian for a day!