Er jeres trup så smal? Agger, Skrtel, Sahko og Toure centralt i forsvaret, Flanagan, Johnson, Enrique, og Cissokho til backerne, Gerrard, Lucas, Henderson og Allen til midten, og Suarez, Sterling, Sturridge, Coutinho og Moses til kanter og angreb. Hvis det er tyndt, så er det vel kun City og Chelsea der ikke er tyndt besatte, og selv City er jo tynde centralt med en enkelt skade til Toure eller Fernandinho (alternativerne til sidstnævnte er Garcia og Demichelis), ligesom Chelsea sikkert gerne ville bytte angribere med Liverpool.
Bredde er selvfølgelig en smagssag, og langt hen af vejen er det vel også Chelsea og City man har sammenlignet holdet med, da det er dem der har været de direkte konkurrenter. Jeg er enig med dig i, at offensiven og den centrale defensiv ikke mangler muligheder, om end man nok kunne bruge en ekstra angriber.
Så kan man jo så diskutere definitionen af tyndt, for der er selvfølgelig ingen hold i Premier League, som ikke har en eller anden ungersvend eller sekundaspiller, som de kan spille ind på pladsen. Og det er jo i et eller andet omfang også et resultat af midler, managerens formåen på transfermarkedet m.fl.
Men tager man eksempelvis perioden omkring juleprogrammet, der kommer spillere som Kelly, Ibe, Ward, Smith, Teixeira m.fl. i spil pga. skader, og der vil jeg immervæk mene at der er tale om spillere, der endnu ikke er modne til førsteholdet (lige ved undtagelse af Kelly der har spillet en del kampe, men som så til gengæld bare ikke er god nok).
Men der er selvfølgelig ingen hold i England, som på samtlige pladser har 4 mand parat, hvor samtlige 4 holder samme niveau. Sammenlignet med Chelsea og City, så ser Liverpool-truppen dog bare tyndere og dårligere ud, når man begynder at måle på reserver.