@ Alsen
Det med tilvænningsperioden er jo bare sort snak. Det er eksempelvis svært at argumentere for, at Suarez var en ligegyldig spiller i sin første halvsæson, fordi han dengang ikke var den bedste spiller i PL. Nyindkøb kan sagtens have en positiv indflydelse på et hold, selvom de måske bliver bedre efterfølgende. Og igen, så er det langtfra alle spillere, der har brug for tilvænningsperioden.
Jeg er helt enig i, at LFC er et af de hold, der er bedst rustet til at udfordre den økonomiske topfire, men jo tættere man kommer på toppen i PL, jo mere sandsynligt er det, at overraskelsen udebliver. De eneste variationer i topfire har været rigmandsprojekterne og så Spurs og EFC i enkelte sæsoner. Hvis LFC bare var lykkedes med at komme i topfire, ville dine indvendinger imod BEDRIFTEN være gangbare, men det er jo ikke bare det,, LFC har præsteret i denne sæson. Præstationen i denne sæson er undtagelsen, der bekræfter reglen - på grusomste vis, og selvom det er nærliggende, at det er LFC, der leverer overraskelsen, så er det slet ikke nærliggende, at overraskelsen i form af et mesterskab sker, og det kan aldrig blive en fordel at være det hold, der skal levere overraskelsen (her kan man med fordel skelne mellem "kan" og "skal").
Og så gør jeg det ikke til en merit, at Rodgers ikke har brugt flere penge. Det, der er pointen, er, at Rodgers gerne ville have brugt flere penge, men valgte ikke at gøre det, fordi de spillere, han (og komiteen) havde udset sig, ikke gad skifte til LFC. Et større lønbudget og CL kunne nok have gjort en forskel. Der er blevet skrevet stolpe op og ned om Man. Utd.´s forfærdelige sommervindue, og hvordan Moyes måske ikke var det rette navn til at tiltrække nye spillere, men det er jo kun en god historie, fordi det nærmest er en selvfølge, at de tre økonomiske supermagter i PL ikke har decideret problemer med at købe spillere fra andre klubber. Man. Utd. ville jo nok også have brugt flere penge, hvis Moyes kunne have overtalt flere spillere til at skifte, men han måtte nøjes med Fellaini og Mata. Stadig overstiger Moyes´ forbrug på spillere langt Rodgers´, og det bør sætte tingene i relief. De har begge kæmpet med de samme problemer, men i vidt forskellig målestok.
Det med skaderne giver heller ikke megen mening. Der er selvfølgelig færre vigtige spillere, der kan blive skadet, fordi bredden er ringere og mindre end hos topfire, men LFC har jo ikke været i nærheden af at drible uden om skader. Alene i forsvaret har der været tæt på ingen kontinuitet, og det skyldes ikke bare dårlige præstationer hos de startende og famlen hos Rodgers. Det er vel kun Skrtel, der stort set har været skadesfri.
Og så giver jeg altså ikke meget for det med trænerudskiftningerne. Topklubber undgår jo som regel de helt store udsving i præstationerne, selvom der sker stor udskiftning på trænerbænken. Ja, det kan da sagtens have været en fordel, at der har været mange nye trænere i spil, men for at et hold, der ikke er Man. City, CFC og Man. Utd. skal kunne vinde titlen, skal de tre nævnte hold underpræstere samtidig med, at overraskelsen skal levere en perfekt sæson. Det er en nødvendighed for overraskelsen, at de tre nævnte hold ikke fejer al modstanden af banen, så at tale overraskelsen ned ved at nævne, at de andre tophold ikke har været uovervindelige, er ret søgt. LFC eller et hvilket som helst andet hold uden for topfire ville ALDRIG kunne præstere en sæson på 90 point eller derover, hvilket plejer at være lig et sikkert mesterskab.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"