@ Alsen
Du kan altså ikke forvente, at når du skriver ting som "et klart koncept", "nemmere at ændre taktikken indefra", "jo flere (og dyre) spillere man køber, des mere må man forvente, at der bliver tale om en indkørselsfase, "en sammenspillet start-11´er", osv., at det bare tages for gode varer.
"Jeg mener ikke, det er fordel, at Rogers har været ´nødt til at ændre taktikken´. Men jeg mener, at han - sammen med Wenger - som det eneste top6-hold indledte sæsonen med den fordel, at han havde en trup, der var nogenlunde identisk med den fra i fjor og et klart koncept. "
Men det er jo ikke rigtigt, Alsen. Det er en kraftig overdrivelse at kalde Rodgers´ koncept for klart i sidste sæson. Du lader til slet ikke at have sat dig ind i, hvordan LFC spillede i sidste sæson, så det er vist på sin plads med et resume - og det bliver altså lidt langt.
Rodgers ville spille Suarez som spydspids flankeret af Borini og sikkert en offensiv spiller mere, der ikke i udgangspunktet var Assaidi og Downing, men ifølge Tony Evans røg Dempsey-handlen i vasken, fordi FSG ikke gad give sig i forhold til principperne i indkøbspolitik, og fordi man allerede havde linet Sturridge op, hvilket Rodgers takkede nej til. Carroll røg ud uden, at en erstatning kom ind. Derfor fik spillere som Sterling og Suso chancen Det var noget rod i sig selv, men det var ydermere også en stor satsning at regne med, at Suarez kunne lede angrebet, når han i sæsonen forinden havde vist sig at være den mindst træfsikre angriber i PL, og når hele ideen med købet af Suarez i sin tid var, at han skulle spille sammen med en anden angriber. At Rodgers fik etableret Suarez som centrum for offensiven i sidste sæson gav selvfølgelig Rodgers en platform at bygge videre på, men han havde slet ikke de nødvendige offensive spillere på plads i den første halvsæson.
Ydermere havde Rodgers et forkert billede af, hvordan midtbanen skulle fungere. Gerrard var i begyndelsen offensiv midt i Rodgers´ system, Allen/Sahin central midt og efter Lucas´ skade tog Allen over på den defensive midtbane. I løbet af sæsonen rykkede Rodgers dog rundt sådan, at den berømte trekant, hvor en central midt og en offensiv midt er foran den defensive midt, blev vendt om sådan, at der var to dybtliggende midtbanespillere bagved en central/offensiv midtbane. At vende trekanten om var en nødløsning i Rodgers´ øjne, da det gav langt færre muligheder for løb i banens længderetning og ofte tvang midtbanespillerne ud i løb i banens bredderetning.
Og forsvaret var heller ikke en konsistent størrelse. På en eller anden måde fik Carragher spillet sig ind i varmen på bekostning af Skrtel, og alle regnede sådan set med, at Skrtel ville blive solgt sidste sommer, fordi han ikke passede ind. Carra og Agger i forsvaret betød dog, at den høje forsvarslinje ikke kunne holdes. Det gjorde mindre, når nu Rodgers også var gået på kompromis med midtbanen, men det var langt fra optimalt.
Coutinho og Sturridge kom til i januar, men kort efter deres ankomst fik Suarez karantæne, og inden da havde Sturridge været ramt af lidt skader, så Suarez nåede næsten ikke at spille med de nye offensive spillere. På den måde undgik Rodgers at skulle forholde sig til, hvordan han skulle få plads til Sturridge, der var skiftet til LFC, fordi han ikke havde fået nok chancer som spydspids, og som Rodgers havde sagt nej til i første omgang, når nu Suarez var det offensive omdrejningspunkt. Coutinho gik direkte ind som venstrewing, der trak meget ind i banen, og Henderson lå ofte tæt på ham og lavede meget af det grove arbejde, som Coutinho dengang ikke deltog meget i. Downing var blevet fast mand på højrekanten. Lucas/Allen og Gerrard lå nede i maskinrummet, hvor Gerrard havde licens til at støde med frem, hvis muligheden opstod. Gerrard havde altså overtaget den rolle, som Allen og Sahin var tiltænkt, mens Henderson spillede den offensive midt i et dynamisk samarbejde med Coutinho.
Den offensiv, som har fungeret så godt i denne sæson, var altså ikke sammenspillet i sidste sæson, og konceptet var langt fra klart. Og så ønskede Suarez sig pludselig væk, og hele postyret om klausuler begyndte. Rodgers udtalte inden denne sæson, at han regnede med at flytte Suarez ud på fløjen for at spille Sturridge som eneangriber og for at få plads til Coutinho som en tier. Det passede fint med Rodgers´ oprindelige koncept, som han havde forsøgt at implementere i løbet af sidste sæson, og som han havde haft stor succes med i Swansea, men det betød også, at Suarez ville få en mindre vigtig rolle på holdet - en slags strafaktion. Igen fik Rodgers dog ikke hentet de spillere, han gerne ville, og han begyndte at eksperimentere mere med formationer og spillere i uvante roller. Snakken om halve niere, SAS, Sterling som tier, Coutinho som hårdtarbejdende central midt (i stedet for tier), Gerrard som regista, diamanten, Skrtel som fast mand med skiftende makker, overraskelsen Flanagan, tremandsforsvaret og Henderson som en profil hører altsammen denne sæson til, og meget af det strider imod opfattelser og intentioner, som Rodgers udtrykte i sidste sæson og inden denne sæson.
"Nej, jeg har skrevet, at det ikke er kvalificerende i sig selv, at man har brugt mange penge. Det er interessant at sammenligne jeres sommer i fjor med Tottenham. Det ene holdt brugte knap en milliard på spillere, hvoraf flere var tiltænkt bærende roller på holdet. Det andet hold brugte hvad - en 1/10 del - på spillere, der skulle styrke i bredden.
City´s transfervindue sidste sommer var - som du også selv skriver - præget af forstærkninger til bredden. Men det ændrer ikke på, at Pellegrini har skullet indoktrinere et koncept fra begyndelsen. Du er vel enig i, at der er noget af et spring af Mancini og til Pellegrini? Og jo, Mourinho overtog en kampdygtig trup, men den har da også klare begrænsninger - især i forhold til at konkurrere i flere turneringer. "
Du skrev, at jo flere spillere, en klub købte, jo større indkørselsfase, og her skal indkørselsfase forstås i forhold til hele holdet. Altså at mange indkøb kan skade holdet på den korte bane. Det er jeg slet ikke enig i. Normalt skader mange indkøb kun holdet på den korte bane, hvis de nye indkøb erstatter bærende spillere. Men det har der jo ikke været tale om hos hverken Arsenal, Man. Utd. eller CFC. Det tætteste er vel Mourinhos prioritering af Oscar over Mata, men det er et dårligt eksempel, da Mata aldrig ville have haft en bærende rolle under Mourinho, og da Mourinho samtidig købte to af den slags kantspillere/offensive spillere, som han godt kan lide at have rigeligt af i form af Schürrle og Willian.
Pellegrini og Mourinho skulle ikke til at spille hele nye hold sammen. Og selvom der stadig var få, men åbenlyse huller i begges trupper ved sæsonstart, så var det ikke sådan, at der var de store spørgsmålstegn ved profilerne, eller hvordan de ville passe ind. Sådan er det jo at overtage klassemandskaber bestående af etablerede profiler, og når det samtidig er toptrænere, der overtager disse trupper, så er der heller ikke grundlæggende tvivl om, hvorvidt trænernes koncepter kan levere de ønskede resultater sålænge, der ikke er et stort misforhold mellem koncepterne og spillermaterialet. Ja i tilfældet Pellegrini er springet til Mancini da stort, men spillermaterialet har jo ikke været typisk catenaccio eller engelsk for den sags skyld.
Ang. det billige mesterskab synes jeg sådan set, at Mr. Spock og Bosse har svaret ret godt på det.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"