Det må snart være tydeligt for de fleste, at Suarez har store problemer med at håndtere presset i topfodbold. At han bider - igen - er ikke bare et udtryk for en overdrevet vindermentalitet. Det er et konkurrence-gen gone (fuldkommen) wrong. Som journalister tidligere har påpeget - bl.a. en journalist for ESPN, der fornylig begik et portræt af Suarez - så synes det at være næsten instinktivt, når han går amok, og idag så han da også ud til at ærgre sig efter kampen. Det er ikke sådan en macho "red mist", hvor man går helt amok, når man føler sig uretfærdigt behandlet eller provokeret, men mere noget, der bliver tricket, når det går dårligt på banen. Det hænger nok sammen med, at fodbolden var en vej ud af fattigdommen og det, der gjorde, at Suarez blev genforenet med kæresten og kærestens familie, som vist har betydet ret meget for Suarez, og selvom Suarez er kommet ud af fattigdommen og er kommet til Europa, så ligger det nok dybt i ham, at manglende succes på banen kan få, ja undskyld det dramatiske ordvalg, hele hans tilværelse til at styrte sammen. Carragher har udtalt, at han ikke var motiveret af udsigten til succes, da han spillede, men i stedet af frygt for at miste sin plads på holdet. Det er nok også frygt, der driver Suarez i sidste ende, og det han har store problemer med at styre, når der er meget på spil.
En lang karantæne og noget terapi af en art må næsten blive reaktionen på bidet. Om det så bliver i LFC eller i Spanien, må tiden vise.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"