Redigeretman 25. aug 2014
Jeg skal love for optimismen bobler herinde. Vi har rigtignok haft et særdeles spændende og på mange måder lovende transfervindue, på trods af tabet af Suarez. Jeg tillader mig dog at have en vis skepsis, især fordi at jeg forventer at konkurrencen om top-4 bliver så utrolig hård i år - og top-4 er selvfølgelig succeskriteriet.
Det er naturligvis fantastisk(!) at være tilbage i Champions League, men hvis vi, mod forventning, skulle snige os i semifinalerne eller lignende, og samtidig ende som nr. 5 i Premier League - så vil sæsonen alligevel utvivlsomt være at betegne som en fiasko.
Men mon ikke kampen i morgen kan give os et lille fingerpeg om, hvor vi står. Premierekampen var jo ikke just imponerende, men det er der nok heller ikke noget usædvanligt i. De eneste fra top 7 fra sidste sæson, der imponerede og var skarpe rent spillemæssigt var vel Chelsea.
Det skal såmænd nok blive bedre hen af vejen.
Jeg håber at Moreno får sin debut i morgen og selvom Glen har været alt andet end imponerende i en længere periode, får plads på højrebacken. Jeg har en forventning om at han vil hæve sit niveau efter konkurrencen om pladsen er blevet skærpet siden Manquillos ankomst. Og så køber jeg også lidt argumentet om at 3 nye i bagkæden lige er voldsomt nok på én gang, og Glen har trods alt også en hel del rutine, der kan gøre sig gældende i en kamp som denne.
Det bliver spændende at se hvilke tre der bliver valgt til de tre centrale positioner på midtbanen. Henderson er selvfølgelig selvskreven og eftersom Gerrard, udover at være captain fantastic, også har fået en form for nøglerolle i vores kontraspil, ja så er han nok også at se på holdkortet til en kamp som denne..
Tredjehjulet står så formentlig mellem Allen, Emre Can og Coutinho. Forhåbentlig er Lucas ude af billedet, selvom det da godt kunne give mening, hvis man ønskede at lægge størstedelen af fokus på at lukke ned for Citys offensiv.
Rodgers har dog allerede tilkendegivet at man vil angribe kampen, så derfor tror jeg ikke han er aktuel til startelveren.
Jeg forventer at det bliver Allen der får chancen fra start. Han spillede en godkendt halv time, da han kom ind mod Southampton og lod altså til på nuværende tidspunkt at være foran Emre Can.
Personligt ville jeg dog vælge Emre Can, især fordi han kommer med noget mere fysik end Allen, hvilket kan være brugbart for netop at matche Citys fysisk stærke midtbane med Yaya og Fernando(inho). Der er selvfølgelig ret stor forskel på at gøre det godt i en pre-season, hvor han jo viste særdeles lovende takter, og så til at gøre sig gældende i en Premier League kamp mod Manchester City. De fleste spillere ville nok skulle vænne sig til tempoet og han er jo ikke en decideret stjernespiller der er selvskreven til startopstillingen, men jeg tror ikke desto mindre, at han er en spiller der lynhurtigt vil formå at tilpasse sig til det høje tempo. Han lader til at have de fysiske forudsætninger på plads og jeg synes også han virker til at være relativ moden i sit spil, baseret på pre-season.
Et frækt alternativ kunne i stedet være at spille Coutinho med de to og så, hvis Markovic ellers er klar, spille ham på kanten. Det vil give Coutinho et centralt udgangspunkt, og han har jo før vist sig at være nogenlunde stabil i den defensive del af den rolle. Det vil formentlig især give os nogle bedre muligheder i det fremadrettede spil, hvor Coutinho kan agere playmaker med 3 hurtige og bevægelig folk foran sig.
Det vil måske være en smule satset og det kommer selvfølgelig også an på hvilken form Markovic er i og om han har været ligeså sprudlende på træningsbanen, som han har været i sine udtalelser til medierne i denne uge.
Jeg forventer dog, som de fleste andre, at vi vil lægge ud med Coutinho på en af kanterne og så kan Markovic eventuelt få en joker-rolle senere i kampen.
De to sidste pladser er selvfølgelig givet og jeg forventer som det mere eller mindre tydeligt fremgår af det ovenstående at stiller op i en 4-1-2-3 formation.