Jeg tvivler på vi kommer i en 4-3-3 Tjasper, der jo netop med vores nuværende materiale har vist sig fuldstændig umulig at stabilisere defensivt og at kreere noget som helst fra, offensivt. Defensivt har 4-4-2´eren vi har spillet de seneste 4 kampe vist sig ret stabil og i nogen grad brugbar - dog primært mod Leicester - offensivt.
Dine 11 er nok ikke helt urealistisk, jeg tror bare det bliver 4-4-2 med Gerrard hængende bag Lambert med Hendo og Sterling på kanterne. Jeg ville være lidt nervøs ved at benytte Borini som du foreslår da vi i så fald er helt uden en targetman.
Hvis vi først får Anfield med så kan det blive en lang aften for Basel, som selvfølgelig ikke er vant til at spille i sådan en atmosfære,
Jeg ved ikke hvor du finder den selvtillid fra, selvfølgelig er der noget specielt over de europæiske aftener - men Anfield denne sæson har været rimeligt død på grund af protesterne mod billetpriserne. Det skulle der dog være planlagt et møde omkring, hvorfor der er lidt håb for en helhjertet indsats fra lægterne også.
At Basel ikke vil kunne klare atmosfæren må mere eller mindre være taget ud af den blå luft, i og med de selv har et rimeligt godt hjemmepublikum og har været i oceaner af den her type opgør de seneste 6-8 år. Hvor de har fået langt mere med end man kunne forvente mod både os selv, United, Chelsea og Tottenham.
Der skal en klassisk gyser til, hvor vi kommer bagud i første halveg og alt ser håbløst ud. Det kan ikke være anderledes.