Snak

Bogdan reddede Liverpool fra ydmygelse. 3-2 i straffe. Lallana og Coutinho brændte.

Fantastisk! Synd for Carlisle, de kæmpede bravt. Ings er muligvis min nye yndslingsscouser.

Og så kan det godt siges højt. Rodgers raus!

Tak til Bogdan, og vi lever i endnu en runde, hvor vi får Bournemouth på besøg.

Det er sgu skræmmende, at vi ikke formår at score mere end et mål, og ikke har gjort det i et hav af kampe efterhånden.

Hvis det skal være lidt mere nuanceret, så er der simpelthen for lidt bevægelse.

Boldholderen løber bolden frem eller spiller ud til siden, indtil modstanderne og samtlige af vores angribere står i deres felt. Så skydes der udefra. Ingen modløb, ingen dybdeløb, ingen bevægelse.

Modstanderne ved, at de skal bare ned og stå 6-8 mand, så vil der være 12 mand i feltet og meget lidt plads til at gøre noget.

Carlisle-spilleren bad da også om at brænde med den frissure. Nå, fint at gå videre. Spillerne jublede helt ekstraordinært. Jeg tror ikke, Rodgers har tabt omklædningsrummet.

Øv, hvor mangler vi afslutningen eller den målgivende aflevering. Det var snarere de kvaliteter, der manglende, end de taktiske, selvom jeg - igen - havde gerne havde set to angribere i front fra start. Tre centermidt var vel også unødvendigt.

Men jeg tror absolut heller ikke på et tabt omklædningsrum. Bogdan og Ings (med fodjusteringer) ser ud til at blive glimrende køb i øvrigt.

Men hvordan skal man løbe dybt på en modstander der bogstavligt talt står med 11 spillere i eget felt? Det kunne da være fedt nok at forsøge at tage rummet omme bag mål med og lave nogle løb rundt om målet og pludselig dukke op i feltet. Det ville måske skabe lidt forvirring.

Vi havde bare ikke koldblodigheden og skarpheden til at få lukket lortet op. Det er svært at se hvad for en taktik der skulle have været meget bedre i en kamp som denne, og jeg forstår godt idéen i at man forsøger at få indarbejdet én opstilling som man tror på, selvom det virker voldsomt at spille med 3 midterforsvarere i en kamp som denne.

Jeg ser sgu heller ikke nogen tegn på at Rodgers har tabt omklædningsrummet. Spillerne kæmper bravt, selvom det ikke ligefrem kører på skinner...

Man kan skabe overtalssituationer på kanterne og på den måde komme bagom forsvaret. Det er Man. City rigtig gode til. Og så kunne der komme nogle sene løb ind i feltet. Men det kræver selvfølgelig, at man stiller med et materiale, der har forudsætningerne for at gøre den slags. Igen igår stillede Rodgers kun med tre offensive spillere. Det har han gjort lige siden sidste sejr. Og offensiven har været skrækkelig før og efter. Den bliver slet ikke prioriteret. Det handler kun om at holde organisationen. Få afsluttet og så hjem og stå.

Det er efterhånden et noget ambivalent forhold jeg har til Rodgers. Den tillid jeg har haft til projektet hænger efterhånden i en slimet snot-streng lige før den slipper næsen. Der skal en ordentlig indhalering til for at redde patienten fra indlæggelse, uden at en sådan egentlig vil garantere, at det ikke bliver nødvendigt. Kuren til sygdommen virker lang, kompliceret og gør en genoptagelse af debatten om aktiv dødshjælp relevant.

For at slippe efterårs-mandeforkølelses-metaforene, er jeg i tvivl om Rodgers egentlig hænger i en tynd tråd, spørgsmålet er vel reelt om han gør det i ejernes optik. Der har henover sommeren og sæsonstarten ikke været mange pip på den front. Sidste år, samme tid, havde vi samme diskussion og det førte heller ikke til en fyring.

Uanset hvad, tror og håber jeg, at hvis klubben har den løsning i kikkerten - så kigger man på enten december/januar eller til sommer. Som værende deadlines for den type beslutning.

Det eneste Rodgers virker til at have tilbage, er vel reelt omklædningsrummet og så hans 10-kamps sejrsstimer. Alt udenom sejler (det meste er allerede nævnt og diskuteret i tråden) og det gør det konsekvent nok til at min tålmodighed med projektet snart er opbrugt. Nu ved jeg ikke hvor troværdig ekstrabladets seneste opgørelse over trupinvesteringer er, men hvis det passer (det er nok tæt på) at vi har den 7´ende dyreste trup i verden, så er det en (fortsat) historisk grim forvaltning af midlerne.

Vi er ikke engang nået til et punkt endnu hvor vi kan skyde skylden på et svært udebaneprogram, eftersom kampen på Emirates vel var sæsonens hidtil bedste. Stoke og Bournemouth var med røven i vandskårpen, Norwich og West Ham var redderlige, i Bordeaux med B-kæden og turen til Old Trafford var vel egentlig som den slags ture plejer at være. Nu så jeg ikke kampen igår, men det regner jeg heller ikke med er nødvendigt for at danne sig et helhedsindtryk.

Det bør være curtain call for Rodgers hvis der ikke sker tydelige og længerevarende forbedringer. Hvilket efter min mening vil være opløftende præstationer frem til december (ikke nødvendigvis resultatbaserede), igangsættelse af den sædvanlige "ubesejrede" stime henover foråret, med fraværet af april-kollapset vi har oplevet de sidste 2 år.

Fribytter:

Der er ingen tvivl om, at vi stod for tungt. Lallana, Milner, Allen og fem forsvarsspillere (wingbacks, whatever) er der ikke ligefrem mange mål i, så jeg forstår heller ikke, hvad der foregår i de taktiske oplæg.

Men vi skaber nok chancer i går til at få bolden i kassen mere gange end en, og det er efterhånden svært at se, hvem der skal putte bolden i kassen. Ings gjorde sit job.

Jomic:

Jeg hader i sagens natur managerfyringer, måske fordi jeg er et sentimentalt fjols. Mit største argument hidtil for at skifte træner har været forvaltning af midlerne. I sommer så jeg for første gang fremskridt siden Coutinho/Sturridgdes ankomst. Mit andet argument hænger sammen med det første: "Never change a Winning team".

Efter sidste sommers indkøb stillede Rodgers nærmest fra start op med et helt nyt hold, som om han havde fyret et, der netop havde taget 2. pladsen. Reelt set skulle vi - indtil Sturrigdes skade - jo bare erstatte Suarez i den foretrukne start-elver i en 4-4-2. I stedet fik vi en række spillere, der slet ikke passede ind i det gyldne forårs hurtige, pasningssikre spillestil. Med argumentet at styrke bredden, men frem for bredde betød det reelt set et nyt, usammenspillet hold på banen. Man var håbløst uforberedt på at miste sin store stjerne.

Det tredje argument er så managerens ringe stats og ageren i cupkampe, der falder hen mod det fjerde rødglødende argument, denne sæsons betontaktikker, der efter et succesfuldt offensivt transfervindue virker skudt langt forbi målet.