Redigerettors 24. sep 2015
Nu hvor snakken også har bevæget sig ind på Agger, som jeg er helt enig i ikke var god nok til Liverpool til sidst og også for meget skadet, så kunne jeg tænke mig at lave en sammenligning af ham og Emre Cans rolle i forsvaret, som man kan sige at han har "overtaget" fra Agger. Jeg synes jo egentlig at Emre Can overordnet set gør det glimrende som opbygger fra forsvaret..
Nu var jeg så nørdet at se Norwich kampen igen i går for lige at se om jeg blev efterladt med det samme indtryk som i søndags. Man ser det nogle gange lidt anderledes, når man allerede ved hvordan kampen udformer sig og kender resultatet. Og jeg må sige at jeg synes at specielt i første halvleg spillede Emre Can særdeles fremragende. Han var utrolig god til at variere spillet mellem hurtigt at spille bolden videre, og så at være den der tog ansvar for at slå nogle pasninger der brød kæderne hos Norwich. Han har også flere lange bolde i løbet af første halvleg, sideskift og bolde i længderetningen op mod Sturridge og Benteke, som alle på nær én når frem til modtageren. Han har to fremragende sideskift over til Moreno, som er med til at åbne spillet op og som også begge skaber chancer, fordi Moreno forvalter pladsen ganske fremragende. Så har han et par stykker som bliver spillet op på Benteke, hvor kun den ene bliver forvaltet ordentligt af Benteke. Han blev også kritiseret for at løbe op i banen med bolden på fødderne, hvilket godt kan tage overhånd nogle gange, men det var faktisk også med til at skabe den chance, hvor han går højt op i banen og finder Sturridge, som ligger en fræk hælaflevering til Milner, som desværre forsøger at filme sig til et straffe i stedet for at fortsætte. Og der var også andre gange, hvor han bar bolden frem og fandt andre spillere i gunstige positioner. I det hele taget var han faktisk med i meget af det der blev skabt i løbet af første halvleg, halve og hele chancer og optræk til chancer.
Det der har været mest kritisabel i forhold til Can i de kampe han har fået forsvaret i denne her sæson, synes jeg, har været hans evne til at forsvare, hvor han indimellem placere fuldstændig mærkeligt og virker meget ukoncentreret.
I forhold til Norwich kampen, var jeg efterfølgende ret kritisk over for Lucas, men efter at have set kampen igen, må jeg så også sige at han faktisk gjorde det tæt på fremragende i den rolle han nu har. Han var rigtig god til at bryde boldene og holdt faktisk et fint flow i spillet, modsat hvad jeg først påstod.