Du bliver vel ikke stadig overrasket over at læse nyheder om, at Sturridge er skadet?
Jo, det gør jeg faktisk. Jeg sidder altid med en lille forhåbning om, at vi kunne være så heldig at se ham skadesfri i mere end 2 dage ad gangen.
Nogle spillere har bare ikke fysikken til fodbold på allerøverste niveau. Det er ikke første gang, at en LFC-spiller går fuldstændig i stå pga. skader, og selvom Sturridge selvfølgelig får mest opmærksomhed, fordi han tidligere har leveret på et rigtig højt niveau, så er han jo ikke den eneste LFC-spiller, der pt. kæmper med at lægge skaderne bag sig. Enrique og Flanagan har også været enormt skadesplagede de sidste par sæsoner.
Det har du helt ret i. Men som du selv er inde på, så rammer det hårdere, når det er en af verdens bedste angribere (når han endelig er klar) kontra 2 habile forsvarsspillere.
Og så er erstatningerne jo købt i form af Benteke, Firmino, Ings og Origi.
Jeg håber, de viser sig at være erstatningen. Det gør jeg virkelig. Firmino er jeg ikke i tvivl om. Ings er en kriger, men hvor står han efter en voldsom knæskade? Benteke er blevet fravalgt i de helt store kampe, fordi Klopp muligvis ser andre spillere, der kan udføre opgaverne bedre end ham. Origi er et ubeskrevet blad, som jeg personligt håber får succes. Han skal passes og plejes, og så tror jeg sagtens han kan blive en gevinst om et år eller to.
Generelt set er jeg tilfreds med vores udvalg af angribere, men når Sturridge er ude, så mangler vi en spiller, der bare smasker dem ind uden nogen form for tøven. Sturridges udeblivelse er altså bare en bet, uagtet hvor stort udviklingspotentialet er i de andre spillere.
Liverpool