Det virker for mig som en klar Klopp instruktion, at der nærmest konstant bliver spillet i længderetningen, om det så er en flad bold op gennem banen eller en af de længere mod Benteke. Problemet er bare at det alt for sjældent lykkedes at få bragt vores offensive folk i gode positioner, ofte fordi den næstesidste aflevering er for uspark eller fordi løbene ikke virker helt afstemt. På den måde fremstår vores spil utrolig febrilsk og usammenhængende, når så mange bolde går tabt.
Enig. Klopp prøver at indføre en mere direkte spillestil (en af de ting, der er forbedret i mine øjne), og det har fungeret i nogle kampe, men de seneste kampe rammer spillerne ganske rigtig ikke hinanden. Jeg tænker særligt på Watford-kampen, hvor bolden bliver lagt op mellem Watfords forsvar og midtbane _hver_ gang til en spiller med ryggen mod mål. Klopp signalerer også, at de skal prøve at slå den over kæden og komme retvendt mod målet. Jeg synes dog stadig, at de store chancer bliver skabt, både i går og mod Watford, de bliver bare ikke omsat.
Mht. West Hams første mål er det i højere grad Coutinho (og Lucas), der ikke tager ansvar. Moreno når trods alt ned at dække sin plads.