Det er bekymrende, at forventningspresset synes at være næsten uoverkommeligt på Anfield. Noget, der dog er endnu mere bekymrende, er Hendersons skade. Ifølge aviserne er den kronisk, men kan holdes nede med behandling og hvile. Den kan også forsvinde helt, men man ved ikke hvordan eller hvorfor. Det er altså forbandet ærgerligt, hvis endnu en af klubbens profiler skal til at tilbringe mere tid på at være skadet og komme sig over skader end på at spille fodbold. Det er de færreste PL-hold, der ville kunne holde til at undvære deres bedste angriber og bedste midtbanespiller i størstedelen af en sæson.
Det positive var dog Flanagan. Det er tydeligt, at han stadig har et stykke til topformen. Han manglede ved flere lejligheder timing og fart, men han virkede mentalt ikke til at mangle noget som helst. Han var måske lidt heldig med ikke at få sit andet gule kort, men omvendt skulle der i det hele taget meget til for at få gult kort i kampen. Offensivt var han ikke helt med - han løb lidt i vejen for medspillere, indlæggene var meget forcerede, og lidt for mange afleveringer var lidt for upræcise, men jeg frygtede faktisk, at det stod meget værre til med Flanagan. Jeg er egentlig ret fortrøstningsfuld omkring Flanagans fremtid i klubben, men det kræver selvfølgelig, at han holder sig skadesfri.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"