Jeg er ikke uenig i, at Benteke ikke har leveret, Fribytter. Og jeg ser de samme ting ift. Benteke og løb.
Det er jo stort set alle kampe, hvor man tænker: "Hvad fanden laver manden". Og alligevel kommer han til oplagte scoringsmuligheder, som han brænder. Det viser også, at manden er i en dyb spillemæssig formkrise trods fremgang senest mod West Ham.
Origi var i øvrigt også helt væk de først 6-7 kampe, men fik scoret nogle mål og har måske også (derfor) hurtigere taget Klopps input til sig. Og ja, det er oplagt at snakke om spilletyper, fart og fysik, men jeg tror grundlæggende, at det handler om manglende selvtillid og mål.
Det er bare ærgerligt, for jeg kan virkelig godt lide Benteke. Han har alle kvaliteterne til at blive topscorer, plus han er forholdvis ydmyg og arbejder stenhårdt. Men jeg tænker også, at hvis han ikke finder melodien i foråret (i de få chancer, der må komme), så er han et oplagt transferemne væk.