Sturridge blev jo skiftet ud, fordi han havde været fuldstændig usynlig i anden halvleg. Han mangler kamptræning, men det positive er, at han som regel bidrager med et eller andet brugbart i løbet af de minutter, han er på banen. Benteke spillede dog helt forfærdeligt. Han skulle være et roligt opspilspunkt, men tog i stedet alt for mange chancer på bolden, så Southampton havde ikke de store problemer med at lægge pres på LFC. Og det var især et problem, fordi mange af de andre spillere virkede trætte.
Klopp manglede et modtræk imod Koemans indskiftninger. Mane og Wanyama vandt initiativet for Southampton. Retfærdigvis kunne han ikke gøre ret meget andet med den bænk, han havde idag. Med Benteke-indskiftningen gik han over til en 4-3-3, hvor Origi og Coutinho arbejdede meget tilbage i banen, og det betød, at der kom nogenlunde styr på organisation indtil nerverne ødelagde taktikken fuldstændig. Det, han dog havde brug for, var nogle stabiliserende spillere. Fraværet af Lucas, Milner, Henderson, Stewart og Rossiter begrænsede Klopps muligheder i anden halvleg.
Lallana og Sakho holdt et fint niveau idag. Can og Coutinho var også gode i størstedelen af kampen, men så ud til at løbe tør for kræfter hen imod slutningen af kampen. Allen var ok, men han var i den grad overmatchet imod Wanyama i et par situationer, og det lagde lidt en dæmper på en ellers energisk arbejdsindsats.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"