Jeg har kun set første halvleg her til morgen. Da jeg så resultatet igår aftes, tænkte jeg, at Arsenal var løbet direkte ind i kniven. Men de begyndte meget afventende og forsøgte at lokke Liverpool frem i et pres og så gå dybt. Egentlig et ok modtræk imod genpresset, hvis ikke man kan eller vil gå ned med to kæder og bare forsvare sig. Og de lod Liverpool have bolden meget for så at kunne slå kontra.
Det første mål skyldes hovedsageligt, at Arsenal ikke havde afstemt kæderne i forhold til, at Firmino er falsk nier. Forsvarskæden stod dybt, men Koscielny ville åbenbart støde frem og cleare bolden uden, at resten fulgte med. I en anden situation forsøgte Koscielny noget lignende, hvor han kun får snittet bolden, hvilket er ved at sende Mané igennem.
Det andet mål skyldes et slapt presspil. Liverpool går fra at være i undertal på venstrekanten, hvor Milner meget nødigt vil gå til baglinjen, og til at være tre imod tre i feltet. Iwobi følger ikke Wijnaldum, og Xhaka dækker Firmino på den forkerte side.
For mig at se var scoringerne en del anderledes end imod Spurs. Arsenal forsøgte faktisk at spille med omtanke og ikke bare løbe direkte ind i presset, men var måske for fokuserede på at undgå at give bolden unødigt væk. Det var som om, at det bare handlede om at undgå presset, for Liverpool ville ikke kunne spille sig frem til ret meget, hvis Arsenal bare stod i formationen og forsvarede sig. Arsenal er dog omvendt ikke ligefrem kendt for en betondefensiv, så om kampen var et udtryk for, at Liverpool er ved at finde dirken frem, er nok tvivlsomt.
Hvis Liverpool skal til at høste flere point imod de mindre hold, så skal Coutinho til at finde niveauet fra før skaden. Han er det tætteste, Liverpool kommer på en spiller, der sætter et par mand og skærer ind i banen for at afslutte eller spille en holdkammerat fri. Og så skal midtbanen og forsvaret tage kontrollen med kampen.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"